Indsprøjtning til politisk arbejde møder kritik

- Partierne i Inatsisartut har penge nok. Forslaget fra Inatsisartuts Formandskab er økonomisk uansvarligt, og vil ikke få opbakning fra Demokraterne.

Det skriver oppositionspartiets formand Randi Vestergaard Evaldsen (D) i en pressemeddelelse, efter Formandskabet for Inatsisartut har fremlagt et forslag om, at skatteyderne skal fremover levere knap tre millioner kroner ekstra til de partier, som sidder i Inatsisartut.

I forvejen får partierne årligt knap 10 millioner kroner foræret.

Læs: Million-indsprøjtning til politisk arbejde

Kritik mod Siumut og IA
- Det kan man tydeligt se, når man kigger i partiernes regnskaber. De gældsplagede store partier IA og Siumut har gennem de sidste år været i stand til at betale relativt store summer af på deres gæld samtidig med, at de har drevet deres partier. Denne adfærd tyder ikke ligefrem på, at partitilskuddet er for lavt, fremhæver Randi Vestergaard Evaldsen.

Demokraterne der dog gerne, at man omtænker hele systemet.

- Men det skal ske inden for den økonomiske ramme, der er i dag, så det ikke koster landskassen flere penge. I dag er det sådan, at hvert parti i Inatsisartut modtager et grundtilskud samt et tilskud pr. mandat. Dette system kommer fra 1. januar 2018 til at gå hårdt ud over Atassut, der på grund af partihopperi ikke længere vil have ret til partitilskud. Det er ikke retfærdigt, påpeger hun.

D: Drop mandattilskuddet
Demokraterne ser derfor gerne et system, hvor partierne modtager et grundtilskud for at sidde i Inatsisartut. Partiet ønsker derimod at droppe mandattilskuddet til fordel for et system, hvor hvert parti modtager et beløb pr. stemme man har opnået ved det seneste Inatsisartutvalg.

- Forslaget fra Inatsisartuts Formandskab er økonomisk uansvarligt, og vil ikke få opbakning fra os. Det samme gælder ethvert forslag om vederlagsforhøjelser til Inatsisartutmedelmmerne. Her må de samlede udgifter til vederlag ikke stige. Vi har sådan set ikke noget imod, at det enkelte Inatsisartutmedlem får mere i vederlag, men så er man samtidig nødt til at reducere antallet af Inatsisartutmedlemmer til eksempelvis 25 eller 21. Det ville frigøre penge til en vederlagsstigning uden at det ville gå ud over den samlede samfundsøkonomi, lyder det fra Randi Vestergaard Evaldsen.