Indsamlingsshow i Ilulissat og Nuuk

Bedre Børneliv har åbnet for salget af billetter til indsamlingsshowet "Katersuiniarneq 2011" med titlen Stop seksuelt misbrug

The Benefits med Ilannguaq Lumholt, Mikkel Riber og Thomas Stengaard, bliver det nye navn ved MIBB's indsamlingsshow den 5. november. Falulah måtte melde afbud.
Offentliggjort

Seks grønlandske bands og tre veloplagte værter - Malik H. Olsen, Kristine Thomsen og Mudi Kramer Berthelsen - skal være rammen om indsamlingsshowet den 5. november. Et show hvis progam "Meeqqat Inuunerissut - Bedre Børneliv" (MIBB) har måttet ændre i sidste øjeblik.

- Vi er kede af, at det ikke er muligt at deltage i Katersuiniarneq 2011. Fallulah havde glædet sig meget til at opleve Grønland og til at støtte den gode sag. Vi ønsker MIBB al mulig held og lykke og håber at mange i Grønland vil støtte op om showet. Forhåbentlig vil vi kunne finde en anden anledning til at besøge Grønland, udtaler Malte Erbs, Fallulahs agent.

I stedet for Fallulah er det lykkes MIBB at finde et internationalt band med grønlandske rødder – The Benefits med Ilannguaq Lumholt som forsanger.

- Vi er utroligt glade for at The Benefits har mulighed for at komme til Nuuk, og vi er meget stolte af at have et stærkt program med dygtige kunstnere, som alle har et tilhørsforhold til Grønland, fortsætter Line Frederiksen, formand for MIBB.

Der vil være god musik, tankevækkende indslag, live interviews og god loungestemning under indsamlingsshowet.

- Vi er meget glade for at kunne invitere hele Grønland med til en aften i en god sags tjeneste, og det er kun muligt, fordi så mange virksomheder og TV-stationer har valgt at støtte MIBB. Vær med til at gøre en forskel - køb din billet i dag, slutter Line Frederiksen.

Interesserede i Ilulissat kan købe en billet for 150 kroner, mens storbyens interesserede må punge ud med 295 kroner for en billet til showet i Nuuk.

Derudover har befolkningen mulighed for at komme med deres støtte til MIBB's arbejde med forebyggelse af seksuelle overgreb ved at sende en SMS til 1880. Ønsker man at støtte med 50 kroner skal man skrive MIBB A, vil man derimod støtte med 100 kroner skal man skrive MIBB B, mens man skal skrive MIBB C, hvis man ønsker at give 150 kroner.

Powered by Labrador CMS