Indlandsisen vil overleve opvarmning

Den globale opvarmning vil ikke få den grønlandske iskappe til at smelte væk, som hidtil antaget. I hvert fald ikke de næste 4.000 år.

Det viser et omfattende studie af en i alt 2.537 meter lange iskerne, som et internationalt forskerhold har boret ud af den grønlandske indlandsis.

- Vores analyser af iskernen viser, at det allerede i begyndelsen af Eem-perioden var otte grader varmere på Jorden end i dag. Alligevel forsvandt den arktiske iskappe ikke. Da den nuværende globale opvarmning vil føre til knap så store temperaturstigninger, er det usandsynligt, at den arktiske iskappe vil smelte væk, siger Dorthe Dahl-Jensen, der har ledet projektet som professor ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet.

At bore en 2,5 kilometer lang iskerne ud af Grønlands indlandsis er ikke en opgave, man klarer på en eftermiddag. Det er en gigantisk kraftanstrengelse, der tager mange år. Sommer efter sommer er Dorthe Dahl-Jensen og hendes kollegaer draget af sted til isens land for at få det velbevarede, men noget uhåndterlige klimaarkiv i hus. Hjemme igen har forskerne kortlagt isens sammensætning i deres avancerede laboratorier.

Isen er dannet af den sne, der i sin tid faldt over Grønland, og som kulden fik til at blive liggende. Da sneen i løbet af et år ændrede karakter og faldt i varierende mængde, dannede hvert års snefald et karakteristisk lag, der sammen med alle de andre lag udgør én lang tidslinje over perioden. Iskernen rummer altså årtusinders islag, som hver især siger noget om, hvad der skete på et bestemt tidspunkt i perioden, præcis som træers årringe.

Forskerne har især været optaget af at måle lagenes individuelle ilt-koncentration, for den giver forskerne meget specifik information om, hvordan det arktiske område så ud dengang. Den sladrer om, hvor tynd luften var i de luftlag, hvor isen blev skabt.

Ved at følge hvordan datidens iltkoncentration ændrede sig afhængig af tiden, fik forskerne et klart billede af, hvordan iskappen enkelte gange tog på, men for det meste tabte sig gennem Eem-tiden.

- Den gængse forestilling har været, at middeltemperaturen dengang var mellem tre og fem grader varmere end i dag, men det, kan vi konstatere, var for lavt sat. At vi nu kan sige, at klimaet under Eem-perioden må have været noget varmere end hidtil troet, er et stort videnskabeligt resultat, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Den gode nyhed er, at Grønlands iskappe ikke er så følsom, som vi troede, over for temperaturstigninger. Den dårlige nyhed er, at varmen må have medført en betydelig større afsmeltning fra Antarktis, langt større, end vi hidtil har regnet med. Den gigantiske ismasses bidrag til den globale vandstandsstigning må have været meget stor, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Hele artiklen kan læses på videnskab.dk.