magt i folketinget
Indkalder til nordatlantisk møde
Nu skal der startes et mere nært samarbejde mellem de nordatlantiske mandater i Folketinget
Før den kommende start på det nye folketingsår, har Aleqa Hammond (S) i dag, mandag, inviteret de nordatlantiske medlemmer af Folketinget til møde.
Hun vil gerne koordinere den nordatlandiske indsats i Folketinget bedre i fremtiden.
- Det er først nu, vi med sikkerhed ved, at det også fremover bliver Sjúrdur Skaale og Magni Arge, der vil være repræsentanterne fra Færøerne i Folketinget. Siumut vil gerne samarbejde om de sager, hvor samarbejdet gør os alle sammen stærkere i vores forhandlinger. Ligesom vi gerne vil udvikle vores egen profil i andre sager, udtaler Aleqa Hammond i en pressemeddelelse.
Siumut lægger sekretariat til
- Sådan har de andre det jo også, så jeg tror det vigtige er, at vi koordinerer og taler sammen bedst muligt fremover. Det vil jeg gerne stille min indsats og mit sekretariat til rådighed for.
Læs også: Kølige vinde på Christiansborg
Aleqa Hammond foreslår, at der skabes et nyt frit samarbejde mellem de fire mandater.
Andre partier er positive
Det er ikke et forslag om at gendanne en nordatlantisk gruppe i Folketinget men 'at sikre en grundig kommunikation mellem de fire selvstændige medlemmer og et stærkt samarbejde på de præcise områder, hvor det gavner flere eller alle nordatlantiske medlemmers indsats.'
Både Inuit Ataqatigiit og de færøske partier har meldt positivt tilbage om initiativet, lyder det i en pressemeddelelse fra Siumut.
Læs ogaå: Hvad siger Aleqa Hammond til DF's Grønnedal-idé?