Inatsisartuts holdninger til børnefattigdom som det første punkt i forårssamlingen

Naalakkersuisut vil præsentere et initiativ, om at definere en relativ fattigdomsgrænse i forbindelse med handlingsplan for efterlevelse af FN’s konvention om børns rettigheder 2023-2030.

Naalakkersuisut vil præsentere et initiativ med definition på relativ fattigdomsgrænse i handlingsplan for efterlevelse af FN’s konvention om barnets rettigheder 2023-2030.
Offentliggjort

Medlemmer af Inatsisartut indledte forårssamlingen den 14. april ved at debattere deres “holdninger til børnefattigdom, problemets omfang og løsninger herpå", som er foreslået af medlem af Inatsisartut Asii Chemnitz Narup.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Når jeg nu ønsker en forespørgselsdebat om børnefattigdom, er det fordi, jeg oplever, at der ofte fokuseres på en række gode og nødvendige spørgsmål, som omhandler problemer, der har nær sammenhæng med mere grundlæggende problemer: At for mange børn i vores land må vokse op i decideret fattigdom, siger Asii Chemnitz Narup indledende i sit oplæg.

Hun har i forbindelse med et §37-spørgsmål i 2021, fået indblik i antallet af børnefamilier, der modtager børnetilskud. Det anvender hun som indikator for børnefattigdom.

- Forældre til i alt 3864 børn i 2020 fik det børnetilskud, som lavindkomstfamilier er berettigede til. Det svarer til 28 procent ud af det samlede antal børn (13.777) under 18 år i hele landet. Det er en alt for stor andel af børn, der skal opleve at vokse op på en måde, der ikke giver dem de samme økonomiske muligheder – og dermed muligheder i livet – som deres kammerater, siger Asii Chemnitz Narup fra Inatsisartuts talerstol og spørger Inatsisartut og naalakkersuisut om deres holdninger og løsninger mod børnefattigdom.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS