Jagt

Inatsisartut-udvalg: Forslag lægger op til forskelsbehandling

Jagtloven bliver ikke ændret foreløbig. Det er et enigt udvalg for fiskeri, fangst og landbrug, der anbefaler forkastelse af ændringsforslag

Et flertal i Inatsisartut-udvalg mener, at lovforslag om jagtlov lægger op til systematisk forskelsbehandling
Offentliggjort

En stramning af jagtloven, der skulle begrænse udefrakommende personers adgang til jagt i Grønland bliver ikke ændret foreløbig. Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og udvalg mener, at forslaget lægger op til forskelsbehandling.

Læs: Forslag om strammere jagtlov skudt ned

Læs: Lovstramning om rensdyrjagt på vej

Det er medlem af Inatsisartut for Siumut Lars Mathæussen, der har fremsat forslag til ændring af jagtloven. Han foreslår, at man skal have boet i Grønland i mindst tre år, før man får licens til fritidsjagt, der blandt andet indeholder retten til at gå på rensdyrjagt. Forslaget blev afvist af et flertal i Inatsisartut ved 1.-behandlingen den 29. april.

Forslaget har været behandlet i udvalget for fiskeri, jagt og landbrug, der også anbefaler, at forslaget bliver afvist.

Erfaringer med jagtprøver
- Udvalget er ikke overbevist om at samfundet som helhed er bedst tjent med at personer - som i øvrigt bidrager til samfundet i form af arbejde og skatteindbetaling - ikke får mulighed for at deltage i et centralt element i den grønlandske kultur, siger fiskeri-, jagt- og landbrugsudvalget i sin betænkning.

Udvalget mener også, at forslaget lægger op til systematisk forskelsbehandling. Der er dog interesse for, at der bliver indsamlet internationale erfaringer for regler om jagtprøve og administrering af den slags ordninger.

Forslaget bliver 2.-behandlet i Inatsisartut den 4. juni.

Powered by Labrador CMS