Inatsisartut: Embedsfolkene slides op

Arbejdsopgaverne er eksploderet i Inatsisartut. - Presset kan skade de ansattes helbred, lyder det

Offentliggjort

På forårssamlingen i år har der været fem gange så mange forslag, som for blot to år siden - uden at der er blevet mere personale. Og det slider hårdt på medarbejderne, erkender flere af partierne.

Det skriver AG.

Partii Naleraqs formand Hans Enoksen vurderer således, at der på forårssamlingen er trukket for store veksler på embedsfolkene og tolkene. Det lod han klart forstå, da han gik på talerstolen onsdag under behandlingen af samlingens sidste punkt – fastlæggelse af en mødedato for efterårssamlingen.

- Vi er nødt til at gentænke den måde, vi løser opgaverne på i Inatsisartut. Det er et meget anstrengende arbejde. Embedsværket kan ikke følge med. For nogle af dem er det skadeligt for deres helbred. Det er uansvarligt, sagde Enoksen, sagde han.

I øjeblikket søger bureauet for Inatsisartut ikke mindre end fire nye akademikere, som skal tiltræde i juli og august. I stillingsopslagene angives det, at »hverdagen er travl, og at arbejdsdagene nogle gange kan være lange«.

Du kan læse mere om AG, som du kan købe adgang til nedenfor:

Powered by Labrador CMS