IMAK-nødråb: Kommuner og selvstyre nedprioriterer folkeskolen

Der bliver holdt store politiske taler og løfter om, hvor meget man vil forbedre folkeskolen. Men én ting er politiske taler og en anden ting er de faktiske forhold som elever og lærer må leve med i dagligdagen.

IMAK kræver reel politisk handling

Formanden for IMAK, Elna Heilmann har sammen med sit sekretariat været på besøg på landets skoler og talt med medlemmerne, og her er alarmklokkerne ikke til at misforstå:

- Mange lærere må tage orlov eller finde sig et andet job på grund af den massive stress de er udsat for.

- Desværre er antallet af holdtimer, kursustimer og andre alternative timer enten beskåret kraftigt eller helt bortfaldet over hele kysten, således at undervisningen af elever med særlige behov er reduceret kraftigt.

Stigende antal børn med særlige behov

Denne kommunale ledelsesform har medført, at lærerne er udsat for et stort pres og stress, og når de når så langt ud medfører det, at lærerne løber tør for kræfter og må tage orlov, udtaler formanden for IMAK, Elna Heilmann og fortsætter:

- Selvstyret må i samarbejde med kommunerne gøre en seriøs indsats for at sikre og realisere, at de børn og unge, vi kalder for Grønlands fremtid, får en undervisning, støtte og vejledning, der er optimal, lyder opråbet fra Elna Heilmann.

Under IMAK´s besøgsrejser dokumenterer deres medlemmer, altså lærerne, at der er flere og flere børn med særlige behov, der starter i skolen. Formanden undrer sig over, at man på politisk plan venter med at handle til når børnene er gået ud af folkeskolen i stedet for at prioritere tidlig indsats, når børnene begynder på folkeskolen:

- Såfremt disse børn skal opnå gode resultater i folkeskolen, har de behov for konkret handling lige fra de er små, påpeger Elna Heimann.

Masser af sociale opgaver giver mindre tid til faglig undervisning

Elna Heilmann påpeger at både selvstyret og kommunernes sender flere og flere krav til folkeskolen om ekstra indsatser.

- Folkeskolen bliver overdænget med opgaver fra departementer, styrelser og andre i forbindelse med de mange indsatser, der ikke direkte er bevilget til folkeskolen: sociale indsatser, forebyggende indsatser, sundhedsfaglige indsatser, Indsatser fra Grønlandske Børn flere indsatser fra Unicef m.fl. Disse opgaver bliver typisk pålagt fra oven med det resultat, at lærerne må ændre deres undervisningsplaner eller helt droppe dem.

Presset kommunal økonomi går ud over folkeskolen

Elna Heilmann mener, at der må ske drastiske tiltag for at folkeskolen kan køre som folkeskolen er sat til verden for, nemlig at give børnene optimale faglige redskaber, som de kan bruge i deres videre udvikling. Men så længe folkeskolen bliver nedprioriteret så meget som tilfældet er i dag, er hun dybt bekymret for børnene men også sine medlemmer, folkeskolelærerne:

- Vi kan både se og mærke, at kommunernes vanskelige økonomi gennem de senere år med deraf følgende besparelser, i høj grad har ramt folkeskolens elever og lærere. De timer lærerne anvender på undervisning er sat til minimum og lærernes overtimer er sat til minimum, og i stedet bliver undervisningstimerne dækket af ikke-uddannede undervisere. Vi har svært ved at se, hvad og hvem sådan en prioritering skal gavne, fordi denne ledelsesstil blot viser, at undervisningens kvalitet ikke prioriteres.

Klik her for at læse den nyeste udgave af lærernes fagblad "Ilinniartitsisoq".