IMAK: Elever og lærere bliver syge af dårligt indeklima i skolerne

Undervisningen fortsætter som hidtil på de to skoler USK og ASK i Nuuk, hvor elever og lærere bliver syge på grund af dårligt indeklima. Elever og lærere skal væk hurtigst muligt, mener IMAK.

Vi må undgå, at eleverne mister en hel masse skoledage, og at lærerne er sygemeldte en hel masse dage, siger IMAK-formand Elna Thomsen Heilmann.
Offentliggjort

OBS: Artiklen er skrevet før redaktionens deadline tirsdag den 23. september. Siden har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at lukke Ukaliusaq Skolen straks efter fund af skimmelsvamp i bygningen. Beslutningen er taget for at beskytte elever og ansatte, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Skolebestyrelsen for Nuuk-skolerne ASK og USK har længe været bekymret for, om der er risiko for blandt andet skimmelsvamp på skolerne, som kan have alvorlige konsekvenser for børnenes helbred.

OBS: Artiklen er skrevet før redaktionens deadline tirsdag den 23. september. Siden har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at lukke Ukaliusaq Skolen straks efter fund af skimmelsvamp i bygningen. Beslutningen er taget for at beskytte elever og ansatte, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Skolebestyrelsen for Nuuk-skolerne ASK og USK har længe været bekymret for, om der er risiko for blandt andet skimmelsvamp på skolerne, som kan have alvorlige konsekvenser for børnenes helbred.

Og nu råber lærernes fagforening, IMAK, storalarm over for Kommuneqarfik Sermersooq.

Elever og lærere skal væk hurtigst muligt fra skolerne USK og ASK i Nuuk. Det må ske for at undgå, at elever og lærere fortsætter med at blive syge af et dårligt indeklima.

Sådan lyder opfordringen IMAK, Lærernes Fagforening i Grønland, til kommunen.

- Det har vi nu siden skolestart i august skrevet to gange til kommunen, senest i et brev for kort tid siden, lyder det fra formanden for IMAK Elna Thomsen.

- Vi reagerer på vegne af vores medlemmer, der ønsker, at kommunen skal gøre noget straks for at beskytte lærere og elever mod at blive syge på ASK og USK.

Det siger lærernes formand Elna Thomsen Heilmann til Sermitsiaq.

Indtil den nye storskole Atuarfik Inussuk er åbnet og taget i brug, så skal elever og lærere fra de to gamle nedslidte skoler flyttes til midlertidige undervisningslokaler, mener Lærernes Fagforening.

Formand: - Vi må undgå sygemeldinger

IMAK slår alarm.

- Kommunen er nødt til at reagere hurtigst muligt og finde alternative klasselokaler. Det må ske for, at skolegangen kan fortsætte i nye lokaler, så lærere og elever ikke bliver syge, som de gør på de to gamle skoler.

- Vi må undgå, at eleverne mister en hel masse skoledage, og at lærerne er sygemeldte en hel masse dage.

- Når politikerne siger, at vi lærere skal være på arbejdsmarkedet, så længe vi kan, strider det jo mod, at politikerne i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, ikke gør noget ved arbejdsmiljøet og de fysiske rammer, siger IMAK-formanden Elna Thomsen Heilmann.

IMAK tager dog ikke stilling til, om undervisningslokalerne i de gamle skoler udgør en sundhedsrisiko på grund af skimmelsvamp, som der er mistanke om.

- Vi har ingen dokumentation på, at der er skimmelsvamp på de to gamle skoler. Men vores medlemmer fortæller, at de hele tiden er syge, får udslæt og har næseblod, når de er på skolerne. Så er der i hvert fald noget galt, fastslår lærerformanden.

Oprindeligt var det meningen at byggeriet af Atuarfik Inussuk skulle være afsluttet 1. marts 2024. Siden er entreprenøren Istaks aflevering af skolen til kommunen, godkendelse og åbning af skolen, der skal afløse Atuarfik Ukaliusaq (USK) og Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), blevet udskudt flere gange.

Skolebestyrelse alvorligt bekymret

Skolebestyrelsen for Atuarfik Inussuk, der indtil den nye skole er åbnet, er fælles skolebestyrelse for ASK og USK, har gentagne gange skrevet breve til Kommuneqarfik Sermersooq med klager over forholdene på skolerne.

Her udtrykker skolebestyrelsen alvorlig bekymring over, at den nye skole fortsat ikke er godkendt og åbnet.

”Som forældre oplever vi desuden, at vores børn går i bygninger, som virker forældede og potentielt sundhedsskadelige. Eksempelvis er der bekymringer om skimmelsvamp og andre forhold, som kan have alvorlige konsekvenser for vores børns helbred. Dette er et problem, som ikke må ignoreres.”

Sådan skrev skolebestyrelsen for Atuarfik Inussuk og en gruppe forældre 10. december sidste år til kommunalbestyrelsen.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger arbejder kommunens embedsmænd og skoleledelsen på at finde alternative løsninger, hvis det viser sig, at de nuværende lokaler udgør en sundhedsrisiko.

Kommuneneqarfik Sermersooq har ifølge Sermitsiaqs oplysninger samarbejde med skoleledelsen besluttet at undersøge begge skoler og arbejdspladser for skimmelsvamp. Det sker for at sikre, at skolerne er sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarlige.

Kommunen og skoleledelsen arbejder således på at finde alternative løsninger, hvis det viser sig, at de nuværende lokaler på de to skoler ASK og USK udgør en sundhedsrisiko.

Afventer svar på undersøgelse

Artiklen er skrevet før redaktionens deadline tirsdag den 23. september. Siden har Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at lukke Ukaliusaq Skolen straks efter fund af skimmelsvamp i bygningen. Beslutningen er taget for at beskytte elever og ansatte, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Men skolebestyrelsen vil på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om sagen, da den afventer svar på en udvidet undersøgelse af de to skolers indeklima og forvaltningens tiltag på baggrund af disse resultater.

- Skolebestyrelsen tager situationen meget alvorligt og vi gør, hvad vi kan for at tale lærernes, elevernes og forældrenes sag, siger formanden for bestyrelsen, Anja Strunz til Sermitsiaq.

Vi har bedt borgmester Avaaraq Olsen, IA, om en kommentar til sagen:

- Vi tager situationen på ASK og USK meget alvorligt. Det er ikke korrekt, at kommunen ikke reagerer – tværtimod. Der er gentagne gange holdt møder med skolebestyrelsen og ledelsen, og vi har haft en tæt dialog om de udfordringer, der opleves i hverdagen.

- Vi har igangsat undersøgelser af indeklimaet på begge skoler for at få dokumentation og klarhed, og samtidig arbejder vi på alternative løsninger, hvis det viser sig, at de nuværende lokaler udgør en sundhedsrisiko, siger borgmesteren.

Og Avaaraq Olsen fortsætter:

- Der er allerede iværksat forskellige tiltag for at sikre både elever og ansatte, mens vi afventer resultaterne af de udvidede undersøgelser. Vi skal passe på vores børn og medarbejdere, og derfor vil vi handle på baggrund af de faglige konklusioner, der nu er på vej.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS