Ilulissat: Byggeri ved drikkevandssøen kan være på vej
Avannaata Kommunia har sendt storstilet byggeplaner i høring
Ny politistation, hotel, butik, institution og boliger i Ilulissat kan være på vej.
Avannaata Kommunia har nemlig sendt etablering af ny bebyggelse syd for drikkevandssøen i høring, fremgår det i kommunens hjemmeside.
- Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 8 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger med flere – fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag, meddeles det.
Byen under udvikling
Kommunen vurderer, at der er behov for areal til institutionsformål i den nordlige del af Ilulissat i takt med at byen udvides her.
- Syd for drikkevandssøen er der også udlagt et større boligområde, hvilket gør det hensigtsmæssigt at placere en institution i nærhed hertil, fremgår det i høringsmaterialet.
Høringen varer frem til den 26. oktober.