ICC til Kim: Tal klima og fredeligt Arktis med Trump

ICC Grønland mener, at det er helt på sin plads, at formanden for Naalakkersuisut er inviteret med til mødet Donald Trump, da Arktis og sikkerhedspolitik i regionen er på dagsordenen.

Samtidig mener, at organisationen, at Kim Kielsen (S) bør gribe den sjældne chance til at fremføre nogle af de anliggender, som Inuit fra fire lande er blevet enig om indenfor rammerne af ICC.

- ICC Grønland vil gerne fremhæve et par af ICC’s mærkesager fra organisationens stiftelse i 1977 og frem til i dag, nemlig vores fælles bekymringer for miljøet og klimaet samt den fornyede militarisering og potentielle stormagtskonflikt i Arktis, skriver Hjalmar Dahl, præsident for ICC Grønland i et åbent brev til Kim Kielsen.

Målsætninger

Seneste vedtog ICC sine målsætninger for de kommende fire år ved generalforsamlingen i Utqiaġvik i 2018. Fra denne deklaration fremhæver Hjalmar Dahl følgende punkter:

- Som et arktisk folk ønsker vi Inuit, at vores rettigheder som et oprindeligt folk anerkendes og respekteres, således som det bl.a. er udtrykt i FN's Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP).

- ICC følger processen om FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (2030-SDG-målene). Inuit lever i små arktiske samfund, hvor fødevaresikkerhed og sund ernæring er et problem. Ligeledes er sundhed og trivsel for alle i alle aldre en udfordring. Sidstnævnte er blandt andet afhængigt af adgangen til vand og sanitet.

Bekymret over Trumps klimapolitik

- ICC erkender, at klimaforandringerne såvel skaber muligheder som udfordringer for de oprindelige folk i Arktis. Temperaturstigninger, havisens indskrænkning, permafrostens optøning, gletsjernes tilbagetrækning, ændringer i dyrenes migrationsmønstre og nye fremmede dyrearter og planter er stærkt bekymrende for inuit og de fem andre oprindelige folks organisationer i Arktisk Råd.

- ICC bemærker, at et af punkterne i 2030-SDG-målene er ”Hurtig indsats for at bekæmpe klimaforandringer og dens indvirkninger.” ICC beklager derfor, at USA har trukket sig fra klimaaftalen i Paris. Ligeledes finder ICC det bekymrende, at USA påbegyndte en uheldig præcedens ved at nægte at indgå et kompromis om sprogbrugen i sluterklæringen fra det finske formandskab af Arktisk Råd tidligere i 2019. At nægte ordet ”klimaændringer” i sluterklæringen er uacceptabelt for os Inuit, som føler klimaændringernes konsekvenser, hver dag.

- Inuit er et fredelskende folk, og fra ICC’s seneste generalforsamling i Utqiaġvik i juli 2018 blev ICC’s bestyrelse bemyndiget til at arbejde for ”Arktis som en fredszone”. ICC opfordrer derfor de fem arktiske kystnationer, som i maj 2008 underskrev Ilulissat-erklæringen (Arctic Five) og genbekræftede erklæringen i maj 2018, at fastholde Arktis som et lavspændingsområde, selvom der for tiden er visse spændinger mellem Rusland og NATO-landene.

- ICC finder den øgede opmærksomhed omkring Arktis for positiv, men vil gerne pointere, at den øgede opmærksomhed skal være konstruktiv og inkludere de arktiske oprindelige folk på alle niveauer, således at vores rettigheder som oprindelige folk anerkendes og respekteres.