ICC om FN rapportørs konklusioner: Godt med fokus på Danmark

ICC er tilfreds med en række emner i missionserklæringen, der skal sikre oprindelige folks rettigheder og ser frem til at læse den fulde rapport.

Offentliggjort

FN's specialrapportør for oprindelige folks rettigheder har afsluttet de officielle besøg i Grønland og Danmark med en missionserklæring, der fokuserer på sikringen af oprindelige folks rettigheder. Inuit Circumpolar Council (ICC) ser frem til at læse den fulde rapport, der ventes at blive udgivet senere i år, lyder det i en pressemeddelelse.

International forkvinde for ICC, Sara Olsvig, er tilfreds med missionserklæringen, der indeholder en række vigtige emner.

Her fremgår det, at oprindelige folks rettigheder, som er vedtaget i henholdvis ILO-konventionen 169 og FN-erklæringen, skal implementeres fuldt ud i både Grønlands og Danmarks jurisdiktioner.

ICC er særligt tilfreds med den anbefaling, der opfordrer den danske regering til at implementere princippet om "frit, forudgående og informeret samtykke" i beslutningsprocesser, der omfatter udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

Diskrimination af grønlændere

Naalakkersuisut skal implementere samme princip i deres administration af adgang til landområder og ressourcer, hvilket ICC ligeledes støtter anbefalingen om, fordi princippet om frit, forudgående og informeret samtykke er et fundamentalt demokratisk princip.

Sara Olsvig oplyser, at ICC især er tilfreds med fokus på inuits rettigheder i Danmark, hvor diskriminationen af grønlændere bosiddende i Danmark er tydelig i både det offentlige rum og i de administrative systemer.

ICC er også tilfreds med den store opmærksomhed, der er blevet givet inuits rettigheder i Danmark, hvor diskrimination af grønlændere bosiddende i Danmark stadig er tydelig, oplyser Sara Olsvig, som tilføjer, at ICC er bekymret over det høje antal børn af inuit, der er blevet fjernet fra deres forældre, især børn, der er blevet anbragt i familier uden kulturelle eller sproglige bånd til Grønland.

Kvinders rettigheder

Missionserklæringen fokuserer også på kvinder rettigheder, som opfordrer regeringen i Danmark og Grønland til at inkludere inuit kvinders mundtlige vidnesbyrd som en del af efterforskningsprocessen i udredningen af de uacceptable spiralsager.

Det er positivt, fordi de mundtlige vidnesbyrd - ifølge iCC - vil være afgørende for fuldt ud at afdække sandheden.

ICC har også rejst spørgsmålet om Inughuit i Avanersuaq og manglen på fuld kompensation efter tvangsflytningen i 1953, hvor den nuværende amerikanske militærbase Pituffik er placeret.

- ICC finder alle emnerne taget op af FN's specialrapportør for oprindelige folks rettigheder ekstremt vigtige, og vi ser frem til at læse den endelige rapport, når denne præsenteres senere i år, siger Sara Olsvig, som på vegne af ICC byder specialrapportørens kommende besøg til Canada, hvor mange inuit også bor, velkommen.

Powered by Labrador CMS