IA'er utilfreds med Disko Line: Disse partier har fejlet
Medlem af Inatsisartut Hans Aronsen (IA) kritiserer de tidligere koalitionspartier, Siumut, Demokraterne og Atassut. Ifølge ham er de tre partier skyld i det forringede trafikale forhold
- De tidligere koalitionspartier, bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne, har fejlet med deres beslutning om at indgå nye servicekontrakter på trafikområdet.
Det siger medlem af Inatsisartut, Hans Aronsen (IA) i en pressemeddelelse, der fremhæver, at borgerne har fået nok af rederiet Disko Line, der sidste år fik servicekontrakt på trafikområdet i Nord- (Diskobugten), i Midt- samt i Sydgrønland.
Læs: Erik Jensen: - Vi knokler røven ud af bukserne for at rette op på problemerne
Kontrakterne bør genvurderes
- Grundet forværret trafikforhold i Syd- og Nordgrønland har der siden servicekontraktens indtræden været mangeartet reaktioner fra borgere. Siden da har de berørte områder ment som trafikalt misrøgtet, påpeger IA-politikeren.
Derfor må de kommende Naalakkersuisut genvurdere servicekontrakterne på trafikområdet, siger han.
- De kommende Naalakkersuisut må reagere prompte og genvurdere servicekontrakterne, med den klare spørgsmål om hvorvidt Disko Line har levet op til servicekontraktens formålsparagraffer og har kunnet bære det store ansvar, siger Hans Aronsen.
Læs: Kommune Kujalleq: Fortsat store problemer med transporten i Sydgrønland
Dårlig servicekontrakt
Inatsisartut-medlemmet fremhæver samtidigt, at Inuit Ataqatigiit har siden indtræden i det nye koalition måttet indgå ny aftale om yderligere 30 millioner kroner, 'da der i den oprindelige aftale har været huller som var med til at forværre serviceniveauet'.
- Det viser blot hvor dårligt det oprindelige servicekontrakt var. Et af de primære årsager med indgåelse af servicekontrakter med helt nye operatører, nemlig besparelse, har med de ny finansieringer blevet helt udhulet. Selv med de nye tilførte midler til servicekontrakten må vi konstatere, at de indgåede servicekontrakter har betydet langt værre trafikale forhold, lyder det fra Hans Aronsen.
Læs: Turistoperatør om transport: Det var kaos!