IA'er spørger ind til forskningsbaseret viden og sprog

Selv om vi uddanner flere unge mennesker, er der fortsat mange unge, som aldrig får en kompetencegivende uddannelse.

Der er generel politisk enighed om, at alt for mange unge, som forlader folkeskolen, aldrig kommer videre. Desuden er der bred enighed om, at der skal bruges mange penge efter folkeskolen på at forbedre de unges uddannelsesniveau, så de er i stannd til at tage en ungdomsuddannelse.

Derfor er medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit, nu interesseret i at vide, om man bruger forskningsbaseret viden til at forbedre uddannelserne.

- Når Inatsisartut gennem de seneste år har drøftet og vedtaget ny lovgivning for folkeskolen, børneinstitutioner, Ilisimatusarfik og øvrige læreanstalter har de skiftende medlemmer af Naalakkersuisut stillet i udsigt, at de forskellige uddannelsesretninger bør tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden, kultur og historie indsamlet i Grønland, skriver Hans Aronsen i et paragraf 37-spørgsmål.

- Jeg vil gerne have svar på, hvor langt man er i denne proces og hvorledes det går, skriver han.

Hans Aronsen spørger såldes, om man forskningmæssigt følger med i børnenes indlæring og opnåede færdigheder.

Desuden vil han gerne vide, om den nyeste forskningsbaserede viden bliver anvendt direkte i folkeskoleregi og på andre læreanstalter og i den forbindelse vil han gerne vide noget om de opgaver, som den nye professor på Ilinniarfissuaq har.

Endelig vil Hans Aronsen gerne vide, hvor mange studerende i de seneste ti år, der har opnået en ph.d-grad finansieret af det grønlandske samfund, og hvor mange af dem der er grønlandsktalende.