trafikområdet

IA'er: Naalakkersuisoq bør give forklaring

Kelly Berthelsen (IA) opfordrer Knud Kristiansen til at tage til Sydgrønland og forklare de nye servicekontrakter på trafikområdet

Kelly Berthelsen (IA) opfordrer Knud Kristiansen til at tage til Sydgrønland og forklare de nye servicekontrakter på trafikområdet
Offentliggjort

- Vi borgere såvel som folkevalgte ønsker at få helt klare oplysninger om hvorvidt servicekontrakten for trafik vil medføre forbedringer eller forringelser.

Det siger medlem af Inatsisartut Kelly Berthelsen (IA), der opfordrer naalakkersuisoq for bolig, byggeri og infrastruktur Knud Kristiansen (A) til at tage til Sydgrønland for at forklare de nye servicekontrakter på trafikområdet.

Læs: Disko Line: Her er vores løsning til passagererne

Ubesvarede spørgsmål
Kelly Berthelsen mener, at der er mange ubesvarede spørgsmål med hensyn til de nye aftaler.

- Blandt andet sagde Naalakkersuisoq (Knud Kristiansen red.) at flytrafik også vil være en mulighed, dog vil Air Greenland afskedige personale. Det afstedkommer at passagerer ønsker oplysninger om hvem der vil stå for disse. Vil man ikke gøre brug af Air Greenlands erfarne personale og bruge andre uerfarne til opgaven? spørger IA-politikeren.

Læs: IA: Inddrag befolkningen i servicekontrakterne

Kræver forklaring
Kelly Berthelsen vil samtidigt vide, om der virkeligt skal afskediges medarbejdere i Air Greenland i Sydgrønland.

- Der er mange spørgsmål der svæver og man ønsker klare meldinger. Borgernes og de folkevalgtes mindste krav er, at Naalakkersuisoq kommer og forklarer sig, at uvisheden skaffes af vejen. Det er på tide, at der bliver udvist tillid, lyder det fra Kelly Berthelsen.

Læs: Protestgruppe vil have Knud Kristiansen i tale

Powered by Labrador CMS