IA vil skrive de fattige i mandtal

38 år efter hjemmestyrets indførelse og otte år efter selvstyrets indførelse er der børn i Grønland, som går sultne i seng.

- Vi har et mål om at forbedre levevilkårene og mindske uligheden i vores samfund, siger Naalakkersuisuts medlem for sociale anliggender, familie, ligestilling og justitsvæsen Sara Olsvig til Sermitsiaq.

Naalakkersuisut har udarbejdet en redegørelse om forudsætningerne for at mindske uligheden og mulighederne for at fastsætte en fattigdomsgrænse.

Redegørelsen er klar om et par uger, hvorefter den bliver omdelt i Inatsisartut under den igangværende efterårssamling.

En fattigdomsgrænse er en grænse, der angiver den mindste indkomst, som det er muligt at leve af uden at leve i fattigdom.

Det daværende Naalakkersuisut var i 2015 imod en egentlig fastsættelse af en fattgidomsgrænse.

Inuit Ataqatigiit vil indføre en fattigdomsgrænse, så problemets omfang bliver kendt. Siumut, som om nogen er chefarkitekten bag det nuværende samfund, er imod.

- Møder du fattigdom i blokkene, i byerne, i bygderne?

- Jeg vil ikke bruge ordet fattigdom, siger Kim Kielsen til Sermitsiaq.

Kim Kielsen erkender, at 50 procent af befolkningen har en indkomst, som er mindre end SIKs mindsteløn.

- Det viser, at der er et problem, som vi skal løse.

Men i stedet for en fattigdomsgrænse, som sætter et tal på problemet, vil Kim Kielsen hellere snakke om de seneste års lovinitiativer, som skal højne blandt andet de ufaglærtes kompetencer, så de bliver bedre rustet til at nde et ståsted på arbejdsmarkedet.

Læs mere om sagen i Sermitsiaq:

Sermitsiaq Uge 43 2017

Klik her for at læse