efter skandaler

IA: Vi skal alle beroliges

- Vi trænger i den grad alle sammen til at føle, at der falder ro over samfundet på det politiske plan, siger Inuit Ataqatigiits Mimi Karlsen

- Selvom Atassut og Partii Inuit finder formanden for Naalakkersuisuts forklaring betryggende, har befolkningen stadig gode grunde til at føle sig utryg, siger medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Mimi Karlsen
Offentliggjort

Som Sermitsiaq.AG har skrevet, er både Atassut-formand Gerhardt Petersen og Partii Inuit-formand Nikku Olsen trygge ved de forklaringer, de fik forleden af formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, i forbindelse med de mange udskiftninger af topchefer i selvstyret.

- Men selvom Atassut og Partii Inuit finder formanden for Naalakkersuisuts forklaring betryggende, har befolkningen stadig gode grunde til at føle sig utryg, siger medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Mimi Karlsen.

Aleqa Hammond har fastslået over for koalitionspartnerne, at de meget medieomtalte personalesager er håndteret efter reglerne.

Læs "Atassut: Vi bliver - indtil videre"

Læs "Partii Inuit bliver også"

Atassut har misforstået ombudsmandsundersøgelse
- Formanden for Atassut siger, at man har fået en ombudsmandsundersøgelse af visse personalesager i udsigt. Atassut har bare ikke forstået, at det snarere er ombudsmanden, der på eget initiativ selv har besluttet at undersøge forhold, som hun finder belastende, og det er noget helt andet end undersøgelser af enkeltsager, påpeger Mimi Karlsen.

Inuit Ataqatigiit mener, at når Atassut og Partii Inuit begge føler sig beroligeret, så behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at også befolkningen oplever det samme.

- Inuit Ataqatigiit er fortsat bekymret for de sager, der handler om fyring efter fyring af personale, om ansættelser, der ligner favorisering af enkeltpersoner med den rigtige partibog i orden, om advokatundersøgelser og om det forhold, at vi stadig har til gode at høre, hvad der ligger til grund for ombudsmandens initiativ.

- Befolkningen føler sig tryg først, når undersøgelserne forelægger, og når der er skabt klarhed om, hvorvidt sagerne er håndteret efter bogen, og ikke før, siger Mimi Karlsen.

IA: Offentliggør materiale
- For at skabe ro hos befolkningen skal Inuit Ataqatigiit opfordre koalitionen til at offentliggøre det materiale, der gør rede for samtlige sager, for det er ikke i orden, at man blot nøjes med at berolige Atassut og Partii Inuit. For vi trænger i den grad alle sammen til at føle, at der falder ro over samfundet på det politiske plan.

Powered by Labrador CMS