kommunedeling

IA: Vi kan ikke bare kaste håndklædet i ringen

Inuit Ataqatigiit i Qaasuitsup Kommunia mener, at den vejledende folkeafstemning om ny kommunedeling er forhastet

Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit er skuffet over, at nogle allerede har kastet håndklædet i ringen i stedet for at arbejde for forbedringer
Offentliggjort

- Man kan ikke opnå forbedringer i Qaasuitsup Kommunia, hvis man kun tænker på kommunedeling og har opgivet håbet om forbedringer på forhånd.

Udtalelsen kommer fra formanden for Inuit Ataqatigiits gruppe i Qaasuitsup Kommunia Ane Hansen, der ville stemme nej til kommunedeling, hvis hun havde haft mulighed for at stemme.

Læs: K. Jeremiassen: Storkommunen er gået i stå

Hun er nu i Nuuk for at deltage i forårssamlingen i Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit og ville have afgivet sin brevstemme i den vejledende folkeafstemning om ny deling af Qaasuitsup Kommunia.

- Jeg har ellers undersøgt muligheden for at brevstemme, fordi jeg deltager i forårssamlingen i Inatsisartut. Men jeg har først fået svar mandag om, at jeg kan aflevere min brevstemme, men det vil komme for sent til dagens afstemning, siger Ane Hansen til Sermitsiaq.AG.

Inuit Ataqatigiit foreslog ellers under det sidste ordinære kommunalbestyrelsesmøde, at den vejledende afstemning skulle udskydes til efteråret.

- Vi støtter intensionen om at afskaffe dobbelt administration. Derfor stemmer vi imod en ny kommunedeling. Det er også beklageligt, at nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer bruger store ressourcer på ny kommunedeling i stedet for at bruge kræfterne på forbedringer, siger Ane Hansen.

Er nærdemokratiet svækket?
Kritikere af den nuværende kommunedeling mener, at nærdemokratiet er svækket.

- Inatsisartut har vedtaget sidste år oprettelse af lokalråd, og det har til formål at styrke nærdemokratiet. Vi mener også, at vi bør diskutere kommunedelingen grundigere før en folkeafstemning. Naalakkersuisut har jo allerede meddelt, at der tidligst i 2016 bliver taget stilling til, om den nuværende kommunedeling skal beholdes, siger Ane Hansen.

Den vejledende folkeafstemning i Qaasuitsup Kommunia slutter i dag, tirsdag, klokken 20.00. Det er kun Inatsisartut, der i sidste ende kan ændre kommunedelingen efter indstilling fra Naalakkersuisut.

Læs artikler om kommunedeling her

Powered by Labrador CMS