kommunalvalg
IA: Vi forhandler fortsat i Qaasuitsoq Kujalleq
Inuit Ataqatigiit satser stadig på borgmesterposten
Vi forhandler stadig. Sådan lyder meldingen fra Inuit Ataqatigiit om magtspillet i Qaasuitsoq Kujalleq.
- Forhandlingerne pågår og vi har fra Inuit Ataqatigiit haft flere henvendelser og afventer tilbagemelding og vi er parate til at modtage flere henvendelser, skriver partiets forhandlingsleder Hans Aronsen i en pressemeddelelse.
Men uden at sig det direkte gør han det klart, at partiet gør krav på borgmesterposten, da IA blev størst ved valget.
- Vi er parate til at forsvare vælgernes ønsker i de videre forhandlinger, skriver han videre.
IA har haft indledende drøftelser.
Partiet arbejder nu på at indkalde til et egentligt fysisk møde.
- Inuit Aqatigiit har som det største parti i den nye kommune Qaasuitsoq Kommune i tråd med god skik haft både telefonisk og personlig kontakt med de nye medlemmer samt medlemmer med flest stemmetal, for at forberede mødeindkaldelse.
- I går formiddag kl. 09:30 havde vi en kort samtale med Atassut og vi havde forgæves forsøgt at kontakte Siumut i går og vi afholdt et kort møde i Sømandshjemmets cafeteria.
- Vi konstaterede gennem medierne i går, at forhandlingsdelegationer fra Siumut og Atassut tidligt havde afholdt samtaler.
Hans Aronsen peger på socialområdet, erhvervsudviklingen og folkeskolen, som de vigtigste områder, som IA vil styrke.