IA: Uansvarligt at sætte Inatsisartut i stå

Inuit Ataqatigiit kritiserer Kim Kielsen for at lamme det parlamentariske arbejde

Múte Bourup Egede
Offentliggjort

IA’s gruppeformand Múte Bourup Egede langer hårdt ud efter Kim Kielsen.

Han mener, at Siumut-formanden har haft rigelig med tid til at få en koalition på plads, hvis han havde arbejdet mere målrettet.

-At udsætte Inatsisartuts arbejde er fuldstændig uansvarligt og en respektløs handling for parlarmentarismen særligt i lyset af, at formanden for Naalakkersuisut har haft rigeligt med tid til at finde sig nye samarbejdspartnere. Alle ved, at det er på partikontorerne forhandlingerne foregår. Ikke i fjeldet eller mutters alene i Ilulissat, siger Múte Bourup Egede.

Finansudvalgets møde i dag er blevet udsat på ubestemt tid, hvilket ligeledes kritiseres skarpt af IA’s gruppeformand.

Powered by Labrador CMS