IA: Total forvirring om koalitionens uranpolitik

Hver dag en ny holdning – med nye konsekvenser, skriver IA-medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen i et kritisk debatindlæg om Naalakkersuisuts holdning til uran og ophævelse af 0-tolerance politikken.

Sermitsiaq.AG bringer her debatindlægget i sin fulde længde:

'Det er den konklusion man må drage efter, at Inatsisartut genoptog sit politiske arbejde i fredags. Uranbrydning har været inddraget i debatterne hver eneste dag og hver dag med flere misforståelser og usandheder. Men ikke en eneste gang har den ansvarlige naalakkersuisoq taget ordet for at forklare sig eller afvise de mange misforståelser. Dette bør ellers være hans mest fornemme opgave som medlem af Naalakkersuisut.

Enighed er vigtig
Under åbningstalen lagde formanden for Naalakkersuisut ud med at meddele, at det er Inatsisartut, der beslutter, om der skal brydes uran i Grønland eller ej. Ganske ligesom det er lagt op til med beslutningsforslaget fra Naalakkersuisut. Men Aleqa Hammond ville derudover tillade en folkeafstemning i Narsaq omkring uranudvinding ved Kuannersuit. Konsekvenserne af en sådan politik er uoverskuelige. Fremover kan vi således forvente lige så mange lokale uranpolitikker, som der er byer og bygder. Som land er vi bedst tjent med en samlet politik, uanset hvad den måtte blive. Inuit Ataqatigiit er imod en ophævelse af nultolerencen. Vi mener ikke, at der endnu er det fornødne grundlag at tage stilling på. Derfor mener vi heller ikke, at en folkeafstemning kan gennemføres i den nærmere fremtid. Men vi skal opfordre til, at en eventuel folkeafstemning skal gælde for hele landet.

Folkeafstemning eller ej
Ønsket om en landsdækkende afstemning blev under åbningsdebatten bakket op af Atassut og Demokraterne og under debatten om finansloven gav også Siumuts ordfører, Finn Karlsen, udtryk for, at Siumut ønsker en landsdækkende folkeafstemning.

Tilsyneladende er Partii Inuit og Naalakkersuisut dermed de eneste, der bakker op om en lokal folkeafstemning om uran. Dette klare signal fra 29 mandater i Inatsisartut burde have været kommenteret af Naalakkersuisut, men de undlod at svare på alle spørgsmål om dette. Og Siumuts ordfører afviste ikke, at han havde efterlyst en landsdækkende folkeafstemning.

Hvor radioaktiv må malmen være
I Inatsisartut stemmer man om den overskrift, et punkt har. Det er overskriften, der er styrende for beslutningen. Overskriften på punkt 106 om uranbrydning er som følger: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut med virkning fra EM 13 tiltræder at "Nul-tolerancen" overfor brydning af uran og andre radioaktive stoffer ophører”.

Inatsisartut skal dermed beslutte, om Grønland skal tillade brydning af uran. Der er ikke et ord nævnt om uranens eventuelle lødighed (radioaktivitet), eller om det er et bi- eller hovedprodukt. Alligevel kan man læse i Siumuts ordførerindlæg til åbningstalen, at det er på tide at ”beslutte os for en øvre grænse af uranholdighed”.

Siumut tror åbenbart, at afstemningen sætter en grænse for hvor radioaktivt stoffet må være. Dette blev ikke rettet af et eneste medlem af Naalakkersuisut på trods af, at det er en klar misforståelse. Under debatten om finansloven dagen efter slog Siumuts ordfører, Finn Karlsen, fast, at Siumut ønsker en folkeafstemning og kun vil tillade uranbrydning med en lødighed på 0,01 %. Dermed vil Siumut ikke kunne godkende det forslag, som Naalakkesuisut har om uranbrydning. Heller ikke dette blev kommenteret af Naalakkersuisut.

Tillader vi kun uran som biprodukt
Forvirringen blev større, da et medlem fra Atassut gav udtryk for, at man alene forventer brydning af uran som bi-produkt. Men hvis det kun er et bi-produkt, man vil tillade, skal det fremgå af overskriften, og det gør det ikke. Denne misforståelse blev heller ikke rettet af et eneste medlem af Naalakkersuisut.

Ved de folkevalgte egentligt hvad vi stemmer om
Det er på tide at koalitionen kommer med klare svar omkring ophævelsen af nultolerancen.

Hvordan skal vi kunne stemme om brydning og eksport af uran, når mere end halvdelen af Inatsisartut tilsyneladende ikke har forstået forslaget – og dermed heller ikke forslagets konsekvenser.

Siumuts Doris Jacobsen oplyser, at hun og befolkningen er oplyst nok om emnet, så måske hun kunne påtage sig rollen med at forklare sine kolleger, hvad der er op og ned i denne sag. Det her er alvor. Det er af stor betydning for landet – uanset udfaldet af afstemningen. Derfor bør alle sætte sig grundigt ind i emnet, særligt vore folkevalgte, der om ganske kort tid skal afgive deres stemme på vegne af befolkningen', skriver Naaja H. Nathanielsen.