valg
IA respekterer afgørelse
Inuit Ataqatigiit fortæller nu, at en af kandidaterne fra Tasiilaq ikke havde overholdt partiets interne deadline
Sermitsiaq.AG bragte historien om en af Inuit Ataqatigiits kandidater til Inatsisartut-valget, Knud Mathiassen fra Tasiilaq, der fredag fortalte, at han havde sendt sin underskrift til partiet i god, og at partiet havde sendt hans underskrift for sent til valgnævnet.
Men nu modsvarer Inuit Ataqatigiit Knud Mathiassens version af sagen.
For ifølge Inuit Ataqatigiit havde kandidaterne en intern deadline til aflevering af deres underskrifter. Kandidaterne skulle derfor afleverede underskrifterne senest klokken 10.00 fredag den 7. november.
Læs: Derfor blev kandidat afvist af valgnævnet
- Vi er kede af at, en af vore kandidater fra Tasiilaq, ikke har overholdt den deadline, og har således forsøgt at indsende sin underskrift pr. fax da klokken var over 11.
- På det tidspunkt var vores sekretær taget til kommunen for at aflevere listen.
Sådan skriver organisatorisk næstformand i Inuit Ataqatigiit, Juliane Henningsen, og hun fortsætter:
- Den anden kandidat, som desværre ikke fik medhold i sin klage overfor valgnævnet, har klaget over afslaget da vedkommende havde tekniske problemer i forbindelse med indsendelsen af sin underskrift.
- Vi kan kun respektere valgnævnets afgørelse og ser frem til en fortsat god valgkamp, skriver Juliane Henningsen.