Inatsisartut
IA ønsker flere børn
Sara Olsvig vil have et mere familievenligt arbejdsmarked
Der bliver født for få børn i landet,og det skal der gøres noget ved. Det mener Inuit Ataqatigiit, der foreslår, at naalakkessuisut skal udvikle en mere familievenlig arbejdsmarkedspolitik.
- Som samfund skal vi derfor sikre, at det bliver nemmere og mere attraktivt, at have børn, også selvom man er på arbejdsmarkedet, sagde Sara Olsvig (IA) under fremlæggelsen af forslaget.
LÆS: Bedre vilkår for barsel
Mange ældre - få unge
Venstrefløjspartiet er bekymret for, at der bliver stadig færre yngre til at forsørge stadig flere ældre. Derfor foreslår IA, at naalakkersuisut frem til forårssamlingen 2017 skal udarebjde en redegørelse med tiltag for en mere familievenlig arbejdsmarkedspolitik.
- Hvor vi sætter ind over for arbejdsmarkedsforholdene, så disse forhold i stedet for at være til hinder for, at flere får børn, sikrer et større incitament til at få flere børn, sagde Sara Olsvig (IA) i sin fremlæggelse.
LÆS: GA: Krisen kradser – og den accelererer
Forhold under barsel
Hun ønsker blandt andet, at man skal se på vilkårene for forældre under barsel. Og den idé er Naalakkersuisut helt med på.
- I forslaget lægges særligt vægt på barselsforhold og institutionstilbud, samt på støttende tilbud om rådgivning til unge eller udsatte forældre. Naalakkersuisut synes, ideen om at få undersøgt disse ting, er god, sagde naalakkersuisoq for erhverv og arbejdsmarked, Vittus Qujaukitsoq (S) i sit svar. Han ønsker dog at få til frem til efterårssamlingen til at udarbejde redegørelsen.
Forslaget nød bred opbakning i salen og blev henvist til erhvervsudvalget til videre behandling