IA om flytning: Ikke kørt efter bogen

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, vil have flere oplysninger i sagen om flytningen af Imarsiornermik Ilinniarfik fra Paamiut til Nuuk

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, Aqqaluaq B. Egede mener, at sagen om Naalakkersuisuts omdiskuterede beslutning om at flytte Imarsiornermik Ilinniarfik, ikke er kørt efter bogen.
Offentliggjort

Ifølge mediedækningen har forstanderen for Imarsiornermik Ilinniarfik med forundring udtalt sig om, at han ikke var vidende om, at Naalakkersuisut havde truffet beslutningen om flytningen af skolen til Nuuk

Det forhold vil Aqqaluaq B. Egede, medlem af Inatsisartut, IA, nu have belyst via et paragraf 37-spørgsmål.

- Hændelsesforløbet bekræfter, at sagen ikke er kørt efter bogen, og derfor er det forståeligt, at der er røre herom. I sådanne sager, som kan indebære mærkbare forandringer for de mindre byers uddannelsesinstitutioner og erhvervsmuligheder, er det derfor min opfattelse, at man fra starten burde have involveret alle, som kan berøres af beslutningen, begrunder Aqqaluaq B. Egede sine spørgsmål med og fortsætter:

Burde have involveret alle berørte
- Det er nødvendigt i et land med et meget spredt bosætningsmønster, at kræfter og initiativer udmøntes decentralt. Såfremt argumentet i sagen om en flytning af Imarsiornermik Ilinniarfik bygger på problemer i forhold til elevfrafald med mere, burde man som et minimum have sikret sig, at sagen blev kørt med de involverede og berørte parter i Paamiut.

Læs også: Erhvervsråd: Et stort tab for Paamiut

Læs også: Elev: Uacceptabelt med flytning

Læs også: Maritimt center: Asii beklager flytning

I forrige uge meddelte Naalakkersuisut, at Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut skulle flyttes til Nuuk, hvor der var planer om at starte et maritimt center. Aqqaluaq B. Egede vil gerne have svar på, om Kommuneqarfik Sermersooq tilsluttede sig beslutningen om at flytte Imarsiornermik Ilinniarfik fra Paamiut til Nuuk, og hvordan Naalakkersuisut vi sikre, at det gode udviklingsarbejde og de gode erfaringer, som er indhøstet gennem mange år på Imarsiornermik Ilinniarfik i Paamiut, ikke går tabt.

Powered by Labrador CMS