IA kritiserer forslag til ny markedsføringslov

I søndags kunne man her på Sermitsiaq.AG i artiklen ’Forslag: Al markedsføring skal ske på grønlandsk’ læse, at naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut ønsker en opdateret udgave af markedsføringsloven.

Blandt andet skal al markedsføring i det offentlige rum ske på grønlandsk med henblik på at sikre, at flest muligt kan forstå og anvende tilbud. Forslaget vil blandt andet ifølge Jens-Erik Kirkegaard øge forbrugerbeskyttelsen på en række områder, herunder i forhold til elektroniske medier, der ikke tidligere har været reguleret.

Forslaget, som Naalakkersuisut fremlægger til debat i Inatsisartut, møder nu kritik af Malene Lynge, kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq for Inuit Ataqatigiit.

Hun kalder forslaget ’et tilbageskridt for nærdemokratiet’.

- Jens Erik Kierkegaards forslag til en ny markedsføringslov beretter i positive vendinger om nye forbrugerbeskyttende regler. Men dette er langt fra sandheden. I forslaget til markedsføringsloven er Forbrugerrådet, sekretariatet, de lokale forbrugerudvalg og forbrugerklageudvalgene skrevet ud af loven, da de skal nedlægges, gør Malene Lynge opmærksom på.

Og fortsætter:

- Forklaringen lyder, at den nuværende markedsføringslov er utidssvarende og trænger til en opdatering. Den lov, der refereres til, kaldes forbrugerloven, og fastsætter i dag reglerne for Forbrugerrådet, dets sekretariat (Atuisoq), de lokale forbrugerudvalg og Forbrugerklageudvalget.

- Forbrugerrådets rolle i samfundet er at tage forbrugerpolitiske emner op med myndigheder, erhvervsliv og politikere, som er i forbrugernes interesse. Rådets mest markante opgave er nok at rådgive forbrugere og at oplyse om rettigheder. Antallet af henvendelser til Atuisoq er således tredoblet på lidt over et år, hvor ni ud af ti henvendelser foregår på grønlandsk. Og spørgsmålene kredser konstant om de samme emner, forklarer Malene Lynge, der tidligere er forbrugerkonsulent.

Første lov fra 1954
De lokale forbrugerudvalg er placeret lokalt i kommuner og byer. De varetager også forbrugernes interesser i lokalområderne, ligesom forbrugerrådet. Kommunerne administrerer selv forbrugerudvalgene, mens forbrugerrådet er forpligtet - ved lov - til at rådgive og behandle sager for dem.

- Jeg er enig i, at tiden er en anden end 1954, da den første lov, der dannede grundlag for vores forbrugerråd, blev vedtaget. Jeg er også enig i, at forbrugerloven af 1986 trænger til at blive opdateret til noget mere tidssvarende, men jeg er rivende uenig i, at nærdemokratiet i den grad skal svækkes, hvor de aktive og debatterende lokale forbrugerudvalg skal erstattes af administrative afgørelser, som skal foregå i Nuuk.

Markedsføringslov er mangelfuld
- I dag har vi en forbrugerlov, der tager afsæt i forbrugeren. Den ønskes erstattet af en markedsføringslov, hvor der intet er beskrevet om forbrugerpolitik, intet står om repræsentation af borgere og lokalt erhvervsliv og intet står om rådgivning eller oplysning af forbrugere.

- Skal vi have en lov, der beskytter os som forbrugere, skal den tage afsæt i os forbrugere. Forny den nuværende lov i stedet, tag de gode ting med, der er i forslaget, men undlad at svække nærdemokratiet - undlad at forstumme forbrugerens stemme.

- Sørg i stedet for at sikre forbrugerne i lokalsamfundene får medindflydelse og sørg ikke mindst for at ordenshåndhæverne selv lever op til deres forpligtelser i henhold til lovgivningen, lyder opfordringen fra IA’s Malene Lynge.

Naalakkersuisuts lovforslag kan læses her