valg

IA-kandidat: Sådan skal kunstloven være

Kandidat til Inatsisartut-valget fra Inuit Ataqatigiit, Peter Olsen, har en stor erfaring på at arrangere musik og kulturfestivaler. Han mener, at tiden er inde til at lave en kunstlov og kunstfond

Inuit Ataqatigiits Peter Olsen er en af mændene bag Nipiaa Rock Festival, der startede i 1999
Offentliggjort

Sermitsiaq.AG skrev sidste måned om, at forbundet for skabende og udøvende kunstnere, EPI, opfordrer kommende kandidater til Inatsisartut-valget til at fokusere på vilkårene for kunst- og kulturudøvere under valgkampen.

- Det er på tide, at kunstnernes vilkår bliver forbedret markant. Ikke mindst på lovgivningsområdet, lød det blandt andet fra formanden for EPI, Leif Saandvig Immanuelsen.

Læs: EPI: Husk kunstnernes vilkår under valgkampen

Kandidat til Inatsisartut-valget, som foregår den 28. november, fra Inuit Ataqatigiit Peter Olsen er enig med formanden for EPI, Leif Saandvig Immanuelsen.

- Lad kunstnerne blive hørt, giv dem medbestemmelse, giv dem chance for mere deltagelse, og giv dem medansvar.

- Som deltager i musikernes og kunstnernes verden gennem de sidste 34 år, og ikke mindst som arrangør af musik- kunstnerfestivaler og arbejde med filmfolk, er jeg nok den af af kandidaternes der ved mest om kunstnernes vilkår, siger Peter Olsen på en pressemeddelelse.

Sådan skal loven se ud
Han mener, at man skal høre mere til EPI. Forbundet for skabende og udøvende kunstnere skal have mere ansvar og være med til at bestemme. Lov og fond skal oprettes i tæt samarbejde med EPI.

- Oprettelsen af lov og fond resulterer i at kunstnerne får et årligt budget som de selv skal administrere og fordele. Kunstnerne kan også søge om støtte af fonden. Administrationen varetages af Selvstyret, siger IA-politikeren og fortsætter:

- Musikere, skuespillere, kunstnere, filmfolk og forfattere skal have en repræsentant i fondens bestyrelse. Det er dem der udpeger formanden. Udover det skal Selvstyret have en repræsentant i bestyrelsen.

Powered by Labrador CMS