demokrati
IA formand: Folkeafstemning skal med i den nye forfatning
Grundlovens mindretalsbeskyttelse gælder ikke i Grønland
- Grønlands egen grundlov, som vi snart skal drøfte, bør efter min mening sikre en form for mindretalsbeskyttelse, så spørgsmål, for eksempel om vi skal være et uranproducerende land eller ej, kan komme til folkeafstemning.
Det siger formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig til Sermitsiaq som en kommentar til Inatsisartuts forårssamling, hvor et snævert flertal afviser at lade uranspørgsmå let bliver besvaret af en folkeafstemning.
Skal beskytte mindretallet
Naalakkersuisut skal på efterårssamlingen fremlægge en redegørelse om en forfatningskommission, 'således at Grønlands Selvstyre efterfølgende på et oplyst grundlag kan træffe beslutning om en eventuel nedsættelse af en forfatningskommission for Grønland'.
- Mindretalsbeskyttelsen i den kommende grønlandske grundlov behøver ikke være udformet på præcis samme måde som i den danske grundlov, hvor en tredjedel af Folketinget kan kræve et spørgsmål sendt til folkeafstemning, men vi skal finde en metode, som skaber en reel beskyttelse af mindretallet i Inatsisartut, siger Sara Olsvig.
Befolkningens mandat
- Hvad gør vi i mellemtiden?
- Indtil vi har vores egen grundlov, står det os frit at tage en beslutning om at afholde en folkeafstemning, og Inuit Ataqatigiits opfordring til alle Inatsisartuts 31 medlemmer er fortsat, at de skal lytte til den store del af befolkningen, der ønsker en folkeafstemning. Lad os nu i Inatsisartut tage ansvar for at undersøge, hvad befolkningens mandat til dette spørgsmål er, siger Sara Olsvig.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Du har også mulighed for at købe avisen her: