Fattige
IA efterlyser indsats mod fattigdom
- 40 procent tjener mindre end SIK's mindsteløn. Vi kan konstatere, at der mange familier er i økonmisk nød, understreger politikeren
Hvornår gør partierne bag koalitionen en indsats for at mindske fattigdommen?
Det spørgsmål rejser Inuit Ataqatigiits Juliane Henningsen i forbindelse med, at det den 17. oktober er FN’s internationale dag for udryddelse af fattigdom.
Stor ulighed
Hun understreger, at politikerne allerede i dag har viden om, at der er stor ulighed i Grønland:
- 40 procent af folk i arbejde får mindre end SIK's mindsteløn (Skatte- og Velfærdskommissionen, 2011)
- 40,5 procent af alle børnefamilier har modtaget offentlig hjælp I 2010 (MIO, 2013)
- 15 procent af alle husstande er fattige, baseret på EU's fattigdomsgræn-se. (Skatte- og Velfærdskommissionen, 2011)
- 11, 7 procent af alle børnefamilier (eller 1.700 børn) lever med mindre end 66.053 kroner pr. år (MIO, 2013).
Fattigdomsgrænse
Juliane Henningesen peger i den forbindelse på, at partiet både har forsøgt at få Inatsisartut med på at fastlægge en officiel fattigdomsgrænse i Grønland, så man sikrer et grundlag for at følge udviklingen, lige som oppositionspartiet har foreslået, at der udarbejdes en handlingsplan, som skal tage udgangspunkt i den viden, der allerede eksisterer om børns livsvilkår i Grønland.
Ikke opbakning
Men det var der ikke opbakning til. I stedet har Naalakkersuisut forpligtet sig til at lave en redegørelse om to år, om hvordan man kan forebygge og begrænse økonomisk ulighed og fattigdom i samfundet.
Fremskynd handlingen
- Vi vil derfor opfordre partierne bag koalitionen om at fremskynde processen i forhold til at udarbejde en handlingsplan. For som planen ser ud nu, skal vi vente flere år, før der kommer reel handling. For vi ved med sikkerhed, hvem der kommer til at betale for konsekvenserne for denne politiske ubeslutsomhed, fremhæver Juliane Henningsen.
Læs: Mange børn lever stadig i fattigdom