ny naalakkersuisoq

IA: Derfor stemmer vi blankt

Inuit Ataqatigiit tror ikke på politisk ro, når Siumuts Finn Karlsen mandag forventes at blive indsat som medlem af Naalakkersuisut

Kuupik Kleist tror ikke på at der falder politisk ro ved udskiftning af en person
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiit vil stemme blankt, når der efter klokken 13.00 skal stemmes om Finn Karlsens indsættelse som medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug under mandagens ekstraordinære møde i Inatsisartut.

Inuit Ataqatigiit tror ikke på, at bølgen af skandaler vil stoppe ved udskiftning af én person i Naalakkersuisut.

Læs: Koalitionen: Sådan vil vi arbejde videre

Finn Karlsen fra Siumut bliver for anden gang i sin politiske karriere politisk ansvarlig for fiskeri, fangst og landbrug. Han bliver efter alt at dømme indsat mandag, efter at hans partikammerat Karl Lyberth måtte trække sig den 6. januar. Finn Karlsen var også landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug under Hans Enoksens tid som formanden for landsstyret, der var den gamle betegnelse for Naalakkersuisut før indførelsen af selvstyret i 2009.

Læs: Nu bliver Finn Karlsen magtfuld

Ansvaret ligger højere oppe
Det er anden gang efter valget sidste år, at der bliver udskiftning i Naalakkersuisut, og oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit tror ikke på, at der nu bliver ro.

Læs: Tre punkter på ekstraordinær samling

- Vi har ikke tillid til, at udskiftning af en person vil skabe ro i Naalakkersuisut. Der har siden valget været en lang række fejl og skandaler, og vi tror ikke på, at der bliver sat en stopper for den bølge ved at udskifte en person, siger formanden for Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist til Sermitsiaq.AG.

Inuit Ataqatigiit mener, at årsagen til den politiske uro ligger i toppen af Naalakkersuisut.

- Hele ansvaret for den politiske uro ligger hos formanden for Naalakkersuisut. Vi har derfor ingen tiltro, at man opnår betryggende politisk styring ved at indsætte Finn Karlsen, siger Kuupik Kleist.

Powered by Labrador CMS