valg

IA afliver myter om rentefradraget - men garanterer intet

Der florerer myter om, at Inuit Ataqatigiit vil fjerne rentefradraget for blandt andet husejere. - Vi ikke er parate til dette, siger Inuit Ataqatigiit, der dog ikke kan garantere, at dette ikke vil ske under reformarbejdet

Inuit Ataqatigiits Juliane Henningsen
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiit har under valgkampen flere gange stødt på spørgsmålet, om at partiet vil fjerne rentefradraget. Ifølge Juliane Henningsen har argumentet været, at Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i foregående valgperiode havde nedsat rentefradraget med 10 procent, altså fra 100 til 90 procents fradragsmulighed.

- Skatte- og velfærdskommissionen anbefaler, at vi nedsætter rentefradraget til 0 over 10 år. Inuit Ataqatigiit har klart sagt, at vi ikke er parate til dette, skriver Juliane Henningsen på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Og hun fortsætter:

- Da vi nedsatte rentefradraget fra 100 til 90 procent, skete det sammen med andre tiltag, blandt andet en nedsættelse af skatteprocent med 1 procent. Dermed var den samlede effekt, at boligejerne fik flere penge mellem hænderne, end da skatten var højere, og rentefradraget var på 100 procent.

IA'er: Vi har som land akut behov for økonomiske reformer

Vil dog ikke garantere
Men Inuit Ataqatigiit mener, at garantier er farlige at give i politik.

- Vi kan ikke komme udenom reformer på skatteområdet. Den er ganske enkelt umoderne og hjælper os ikke til at få gang i væksten.

- Inuit Ataqatigiit går til valg på forandring. Vi vil styrke samfundet økonomisk og menneskeligt. Vi ved godt, at vores land ikke består af en stor gruppe rige borgere. Og vi ved godt, at boligejerne ikke har et stort frirum i deres økonomi. De ting vil vi selvfølgeligt tage hensyn til i reformarbejdet, fremæver Juliane Henningsen på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Powered by Labrador CMS