I nat bliver det sommer

Søndag nat går vi til sommertid. Og hvordan er det nu det er? Skal uret ... ? Eller skal det ... ? Ja - hvad skal det?

Uret skal sættes en time frem i nat. Foto: Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

I weekenden rykker vi frem til sommertid.

Dermed bliver det en time senere mørkt om aftenen og en time senere lyst om morgenen.

Frem eller tilbage?

Det er et årligt tilbagevendende problem at huske, hvad det nu er, uret skal. Det skal frem, skal det.

Så er det ved at være sommer igen. Derfor skal vi traditionen tro stille uret en time frem. Det sker den sidste weekend i marts måned, hvor sommertiden begynder.

I Vestgrønland og Tasiilaq stilles uret en time frem lørdag den 30. marts klokken 22.00, så klokken bliver 23.00.

I Illoqqortoormiut stilles uret en time frem søndag den 31. marts klokken 00.00, så klokken bliver 01.00.

I forsvarsområdet ved Pituffik og Danmarkshavn anvendes ikke sommertid, og klokken bliver derfor ikke ændret.

Ændringen af uret til sommertid sker i henhold til selvstyrets bekendtgørelse nr. 15, 20. oktober 2009 om fastsættelse af sommertid.

Powered by Labrador CMS