I lommen på chefen?

Er en bolig via jobbet altid et gode, eller kan det være med til at »stavnsbinde« den ansatte? Og bør det i fremtiden være et krav til højt lønnede medarbejdere, at de selv sørger for tag over hovedet?

Spørgsmålene står i kø, hver gang snakken falder på personaleboliger, og de blev selvfølgelig også genstand for debat, da Inatsisartut i den forløbne uge havde to punkter på dagsordenen om arbejdsmiljøet, blandt andet om hvordan sygefraværet nedbringes og trivsel fremmes.

Flere pegede på, at boligen også kan være en faktor for det psykiske arbejdsmiljø: Mister man sit job, mister man måske også sin bolig. Forslagsstiller Anna Wangenheim (D) fremhævede den magt, som chefen på den måde kan få over ansatte.

- Arbejdsgiveren kan have stor indflydelse på den ansattes familieliv, påpegede hun og bad Hans Enoksen svare på, hvad Naleraq mener om den problemstilling:

- Der er mange, der får boligen via arbejdet. Men det bør selvfølgelig være sådan, at dem med personaleboliger også kan fremkomme med kritik af utilfredsstillende arbejdsforhold, uden at være bekymret for konsekvenserne, sagde Hans Enoksen.

Levn fra fortiden?

Under debatten blev det ikke nævnt, hvor mange personaleboliger, der er i Grønland, men den oplysning kan indhentes andre steder: Ifølge en opførelse fra Boligdepartementet fra april 2019, som er den sidste fuldendte dataindsamling på området, anvendes 2.095 lejeboliger som personaleboliger (herunder vakantboliger). Det svarer til 16-17 procent ud af det samlede antal offentlige lejeboliger på 11.575.

Årsagen til det store antal er ifølge et §-37-svar fra Naalakkersuisut (fra juni 2022) ret enkelt:

- Personaleboligen er historisk blevet anset som en forudsætning for rekruttering og fastholdelse af den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, lød det.

Læs hele artiklen i denne uges AG. Få adgang her:

AG Uge 42 2022

Klik her for at læse