I en urolig og uforudsigelig verden: Vi må overveje EU

I 1982 stemte 47 procent ja til at blive i EU. Kun 1.435 flere stemte nej. Hvordan mon det er i dag?

Jens-Frederik Nielsen, formand for Demokraterne, til valgfest i den forløbne uge. Han deltog også i debatten om udenrigspolitikken i Inatsisartut – hvor han åbnede for ny EU-debat.

Mange ting er kastet op i luften i denne tid. Senest har Naalakkersuisut erklæret, at man overvejer forsyningssituationen og kigger mod vest. Nato har også været på dagsordenen hos kandidaterne til det netop overståede folketingsvalg og i Inatsisartut.

Og nu lægger en ny debat sig ovenpå: Om EU.

Det skriver avisen AG.

- I et større perspektiv er det vigtigt, at vi tager politisk stilling til, om vi bør indgå i større alliancer med andre lande og i så fald med hvem? Vi har indtil videre valgt at stå uden for EU, og vi har valgt at stå uden for et nordamerikansk samarbejde. Demokraatit er usikre på, hvorvidt det er klogt fortsat at stå uden for sådanne samarbejder i fremtiden, og vi bør derfor allerede nu sætte gang i grundige undersøgelser af fordele og ulemper ved at være med heri, erklærede Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen.

Ordene faldt på en stor debat om udenrigspolitiske forhold i Inatsisartut.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen er ingenting på forhånd givet.

- Vi siger ikke, at vi skal være medlem af EU i morgen, men vi er nødt til at komme i gang med det forberedende arbejde, så vi i Inatsisartut får et overblik, når vi skal anbefale befolkningen, om vi skal være medlemmer eller ej. For det vil i sidste ende være op til befolkningen at afgøre dette via en folkeafstemning, sagde Jens-Erik under debatten, som også omhandlede Grønlands relation til en af klodens andre store organisationer, Nato.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS