Hvornår stopper corona-epidemien?

I mere end en uge har coronavirus lukket Danmark ned, og 23. marts fik vi at vide, at nedlukningen fortsætter tre uger mere.

Imens stiger antallet af indlagte og intensive patienter med coronavirus stille og roligt i Danmark. Vi følger med uro udviklingen i Italien, hvor hundredvis dør hver eneste dag - bare det ikke bliver scenariet i Danmark lige om lidt. Hele verden er ramt af coronavirus.

Hvornår er epidemien slut, så vi forhåbentlig kan ånde lettet op og gå ud og leve sådan, som vi plejede?

Det spørgsmål er der rigtig mange, der stiller sig selv, og Videnskab.dk har spurgt to forskere.

Det skuffende svar er, at det kan man faktisk ikke svare på lige nu.

Men i bund og grund er der tre mulige scenarier:

Scenarie 1

Epidemien stopper til sommer og kommer igen i nye bølger

»De fleste regner med, at corona-epidemien vil vare tre måneder,« siger lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Christian Wejse, der forsker i infektionssygdomme, til Videnskab.dk.

Dermed skulle den altså slutte en gang i løbet maj måned.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

»Men det bygger på, hvad vi ved om de årlige influenzaepidemier, og meget tyder på, at coronavirus opfører sig anderledes,« uddyber han.

Influenzaepidemier starter typisk i november-december, topper i midten af de tre måneder og varer indtil foråret, hvor så mange er blevet smittet og dermed immune, at virus ikke har nok nye at smitte.

Scenarie 2

Epidemien bliver ved, indtil vi er blevet immune

De varmere temperaturer ser ikke ud til at påvirke spredningen af coronavirus.

Derfor er det ikke utænkeligt, at epidemien kommer til at vare længere end tre måneder.

»Man kan godt forestille sig, at epidemien vil fortsætte hen over sommeren,« siger Tyra Grove Krause, afdelingschef for infektionsepidemiologi og forebyggelse hos Statens Serum Institut.

De to forskere er enige om, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige noget sikkert om, hvornår den første bølge af den danske corona-epidemi stopper.

Først i slutningen af denne uge, vil man begynde at se effekten af tiltagene i Danmark.

»Fra man bliver smittet, til man bliver syg, går der omkring en uge, og så går der måske også omkring en uge, før man bliver så syg, at man skal indlægges. Så de, der bliver indlagt nu, og de, der kommer i intensiv behandling nu, er blevet smittet for to-tre uger siden,« forklarer Christian Wejse.

Scenarie 3

Epidemien blusser op igen, når vi ophæver restriktioner

Med de nuværende tiltag er der færre, der bliver smittet samtidigt. Det betyder også, at færre vil blive immune, og så har virus flere nye, den kan inficere.

»Sundhedsstyrelsen regner med, at med de interventioner, man har lavet, vil 10 procent af danskerne blive smittet. Så er der jo stadig 90 procent tilbage, som virus kan hoppe på,« siger Christian Wejse.

Hvordan undgår man så, at epidemien blusser op igen, når restriktionerne fjernes?

Erfaringer fra Wuhan

»Ved ikke at fjerne dem. Men på et eller andet tidspunkt skal vi hæve restriktionerne. Så bliver det et eksperiment, hvor tidligt og hvor meget vi kan ophæve. Til den tid kan vi måske se på erfaringer fra Wuhan, hvor man kom senere i gang med restriktioner, men er ved at ophæve dem nu,« siger Christian Wejse.

Ny coronavirus startede i storbyen Wuhan i Hubei provinsen i Kina. Wuhans indbyggere har været i karantæne i to måneder, og i sidste uge blev der ikke registreret nye smittede.

»Der er stor risiko for, at man vil se en genopblusning i Wuhan. Vi ved stadig ikke, hvor mange i Wuhan, der har været smittet og er blevet resistente. Vi ved ikke, hvor mange der potentielt vil kunne blive smittet i en ny bølge,« siger Christian Wejse.