forebyggelse

Hvor meget ved du om alkohol og hash?

Der bliver udgivet ny pjece til forebyggelse af misbrug af alkohol, hash og snifning

Der bliver udgivet ny pjece om alkohol og andre rusmidler
Offentliggjort

Politiets døgnrapporter indeholder hver uge sager, hvor alkohol og andre rusmidler er indblandet. Naalakkersuisut har i forbindelse med sundhedskampagnen Inuuneritta II lagt stor vægt på forebyggelse blandt børn og unge.

Nu bliver der udgivet pjecer, hvor børn, unge og forældre kan få større viden og vejledning om rusmidler.

- De nye pjecer skal være med til at sikre en større viden om rusmidler, således at børn og unge på baggrund af deres viden kan træffe nogle sunde valg, og forældrene kan få viden til at kunne vejlede og støtte deres børn i forhold til rusmidler. Det er vigtigt, at børn og unge lærer en rusmiddelkultur, der ikke er skadelig for deres sundhed og livskvalitet, siger Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur Steen Lynge fra Atassut.

Mange unge drikker og ryger hash
Der har været befolkningsundersøgelse blandt unge om forbrug af rusmidler.

Undersøgelsen viste, at andelen blandt 15-17-årige, der havde prøvet hash, var 19 procent, andelen blandt 13 årige, der havde prøvet at være fulde, var 30 procent, og andelen blandt 16 årige, der havde prøvet at sniffe, var 25 procent.

Det kriminalpræventive råd PiSiu har også efterlyst materiale til deres arbejde.

- Pjecerne passer rigtig godt ind i PiSiu´s strategiplan, som har hovedfokus på børn og unge. Det er vigtigt at oplyse børn, unge samt deres forældre, om de virkninger og konsekvenser rusmidler har, og vi har i PiSiu oplevet en efterspørgsel fra borgere på pjecer som disse i Grønland. Derfor er Rådet utrolig glade for dette samarbejde med Departementet for Sundhed og infrastruktur samt meget tilfredse med resultatet, som vi håber kan gavne både børn, unge og forældre, siger formanden for PiSiu politimester Bjørn Tegner Bay.

Powered by Labrador CMS