Hvad med de døve?

Hvad med de døve? Hvad med deres menneskerettigheder?

Sådan lød et af spørgsmålene fra en af de omkring 45 tilhørere, som tirsdag eftermiddag var mødt op i kulturhuset Katuaq i Nuuk for at høre repræsentanter for Institut for Menneskerettigheder fortælle om instituttet, dets fokusområder og mulige rolle i Grønland.

- Det er et stort problem for døve, at de for eksempel ikke kan ringe til Sana og få akut hjælp. I den mere fredsommelige ende er det en udfordring i det daglige for døve, at de ikke kan kontakte taxa, hvis de skal hjem fra et selskab. Der er forholdsvist få døve i Grønland, og de bor meget spredt. Det gør deres problemer endnu større, lød det fra repræsentanten fra den forholdsvis nystiftede landsforening for døve i Grønland.

Han ville vide, om en måske fremtidig, grønlandsk menneskerettighedskommission vil sætte fokus på eksempelvis de døves rettigheder i det grønlandske samfund.

Ifølge Institut for Menneskerettigheders danske direktør, Jonas Christoffersen, er netop handicappedes problemer et af de områder, som instituttet har fået midler til at øge indsatsen på. 4,5 millioner kroner årligt er der afsat til at afdække handicappedes forhold.

- Det er en supercentral problemstilling, du rejser. Inklusion af handicappede er et stort og vigtigt princip. Det er ligeledes nødvendigt, at der lokalt er organisationer, som kan varetage de døves interesser, og derfor er det meget fint med en forening som jeres, sagde Jonas Christoffersen.

11 døve i Nuuk
I Nuuk bor der i dag 11 døve. På landsplan er tallet cirka det tredobbelte.

På eftermiddagens borgermøde fik de danske menneskerettighedsfolk også spørgsmål om den nye sproglov, om forholdene for udviklingshæmmede og om storskala-projekterne.

Kendetegnende for svarene var, at de var meget diplomatiske, måske endda tøvende. Instituttets folk har tydeligvis behov for at sætte sig ind i de specifikke grønlandske forhold, før de ønsker at komme med klare udmeldinger.

På et punkt var de dog klare i mælet:

- Det er en kæmpe ære for os at være her i dag. I formiddags har vi haft lejlighed til at drøfte problemstillingerne med repræsentanter fra Inatsisartut, og det er første gang, at vi på den måde er blevet invitereret af et parlament til at fortælle om vores arbejde, lød det fra Jonas Christoffersen.