Dagsordenen for efterårssamlingen i Inatsisartut, som formandskabet
offentliggjorde tirsdag den 2. september, sætter tre præcise datoer på behandlingen af
Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026.
1.behandlingen af landets husholdningsregnskab finder sted tirsdag den 23.
september, og bortset fra valg til udvalg, råd og nævn er hele dagen afsat til
debatten.
Dagsordenen for efterårssamlingen i Inatsisartut, som formandskabet
offentliggjorde tirsdag den 2. september, sætter tre præcise datoer på behandlingen af
Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026.
1.behandlingen af landets husholdningsregnskab finder sted tirsdag den 23.
september, og bortset fra valg til udvalg, råd og nævn er hele dagen afsat til
debatten.
Ved præsentationen af finanslovsforslaget sagde naalakkersuisoq for finanser og
skatter Múte B. Egede til Sermitsiaq, at han forventer at indkalde partierne
til de første drøftelser i dagene op til 1.behandlingen.
Efter debatten 23. september nærlæser Finans- og Skatteudvalget det
orangefarvede finanslovsforslag med sine 774 sider på grønlandsk og 638 sider
på dansk. Landskassen satser på nuværende tidspunkt på et beskedent underskud
på 11,8 millioner kroner, når udgifter på 8.415 millioner kroner er trukket fra
indtægter på 8.403 millioner kroner.
Múte B. Egede lægger ikke skjul på, at finanslovsforslaget repræsenterer et
nødvendigt kursskifte. Efter flere år med populære, men omkostningstunge beslutninger
til gavn for borgernes lommer er landskassen ved at købe tør for kolde
kontanter.
Nedtælling til samlingen
Inatsisartuts formand Kim Kielsen ringer fredag den 19.
september klokken 11.30 med sølvklokken, som kalder til efterårssamling. Forinden
har politikerne gået i procession fra Hans Egedes Hus til Inatsisartut-salen –
med et pitstop i domkirken Annaassisitta oqaluffia.
Det er første gang siden valget 11. marts, at den lovgivende forsamling mødes
til en ordinær samling. De 31 medlemmer nåede dog at stikke hovederne sammen 7.
april til det konstituerende møde.
Igen er samlingen delt i to dele.
Første del forløber fra 19. september til 14. november.
Anden del fortsætter fra 26. januar til 3. februar.
Mellem de to samlinger er indskudt uge 5/2026, udelukkende med udvalgsmøder.
På dagsordenen står 51 nye punkter fra medlemmerne og 30 nye punkter fra
Naalakkersuisut.
For de politisk interesserede er det værd at vide, at møderne foregår mellem
klokken 11.00 og 16.00 uden frokostpause.
Onsdagens spørgetimer finder sted mellem klokken 10.00 og 11.00.
kurt@sermitsiaq.gl
Der er dog fundet luft til små, meget små forbedringer.
De første fly lander i Qaqortoq i 2. kvartal af 2026, men indtil åbningen af
lufthavnen skal passagererne i Sydgrønland fortsat rejse med skib og
helikopter. Finanslovsforslaget afsætter 22 millioner kroner til en
servicekontrakt.
Selv om politikerne sjældent lytter til de biologiske rådgivninger, er der
afsat yderligere fem millioner kroner til Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffiks
forskningsskib »Tarajoq«.
Sparekniven hvæsset
Kassemesteren Múte B. Egede finder i 4-årsperioden 2026-29 besparelser og nye
indtægter for 864 millioner kroner.
395 millioner kroner hentes ved en generel besparelse på omkring 2 ½ procent på
alle ikke-lovbundne udgifter.
469 millioner kroner hentes dels over de årlige pris- og lønstigninger, som sættes
i bero, og dels over nye indtægter, som klinger i landskassen.
Pris-og lønreguleringen er beregnet til 2,34 procent. For at modsvare næste års
stigning skal en bevilling opjusteres med denne sats; ellers bliver bevillingen
udhulet. Og så er det i princippet en besparelse.
Langt størstedelen af de 469 millioner kroner kommer fra de aflyste pris- og
lønstigninger. Det pressede sundhedsvæsenet får dog tilført en halv pris- og
lønsats på 1,34 procent. Og formandskabet for Inatsisartut ønsker den fulde
pris- og lønsats på 2,34 procent. Formandskabet hverken forklarer eller forhandler
om sine bevillinger, og stigningen til Inatsisartut svarer til 2 ½ millioner
kroner.
De første reaktioner
To af de fire partiformænd i koalitionen er ikke medlem af Naalakkersuisut:
Siumuts Aleqa Hammond og Atassuts Aqqalu C. Jerimiassen.
Det skaber risiko for signalforvirring, hvis Siumuts og Atassuts partiformænd
ikke er enig med Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026.
De første reaktioner tyder dog ikke på den store uenighed.
Siumuts formand Aleqa Hammond vil finde nye indtægter, ikke kun besparelser på
finansloven for 2026.
– Det er tid til at tænke stort.
Aleqa Hammond har konkrete forslag til et styrket erhvervsgrundlag: En bedre
udnyttelse af hele fisken, en bedre infrastruktur til gavn for lokalbefolkningen
og turisterne samt en øget afgift på krydstogtskibe og deres passagerer.
– Det er tre forslag, som skaber store indtægter, og som gør hverdagen lettere
for befolkningen, siger Aleqa Hammond.
Samtidig håber Siumut-formanden, at de øvrige partier under
finanslovsforhandlingerne også bidrager med ideer, som kan skabe flere
indtægter til landskassen.
Dermed er Aleqa Hammond helt på linje med Múte B. Egede, som kalder på nye
indtægter til den slunkne landskasse.
Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen støtter et kontroversielt forslag om at
fordoble bloktilskuddet i 20-25 år, hvorefter den økonomiske vækst, som denne
saltvandsindsprøjtning vil skabe, helt kan udfase bloktilskuddet. (I 2026 er
bloktilskuddet på 4 ½ milliarder kroner – mere præcis 4.453.560.000 kroner).
– Pengene fra en fordobling af bloktilskuddet skal gå til sundhed,
infrastruktur, byggemodning, mental terapi, renovering af offentlige boliger,
opgradering af havne og kajer i bygderne og ikke mindst en skattenedsættelse,
så folk får lyst til at arbejde. Det er investeringer, som samtidig bringer os
tættere på selvstændighed, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
En fordobling af bloktilskuddet lyder forjættende, men Múte B. Egede vil
hellere selv tjene pengene end øge den økonomiske afhængighed af Danmark.
Efter 1.behandlingen af Naalakkersuisuts finanslovsforslag trækker Finans- og Skatteudvalget
i arbejdstøjet: Formanden Erik Jensen, Siumut, næstformanden Pele Broberg,
Naleraq, samt Jørgen Rosbach, Demokraatit, Mariane Paviasen Jensen, Inuit
Ataqatigiit, og Margrethe Thårup Andersen, Demokraatit.
2.behandlingen finder sted 24.oktober og 3.behandlingen 14.november
