Nuuk
Husspektakler kan føre til anholdelser
Der har været 23 husspektakler i Nuuk i løbet af ugen, der er gået
Politiet i Nuuk vil bruge samtaler for at bekæmpe husspektakler. Alt for mange børn oplever, at voksne begynder at slås. Politiet i Qeqqa har allerede gode erfaringer med samtaler efter husspektakler.
Politiet i Nuuk rykker ud til mange husspektakler om året. Der har været 23 husspektakler i løbet af sidste uge, hvor der ved et tilfælde har været børn til stede. Nu har politiet i Nuuk indført konceptet ’Samtale i stedet for husspektakler’.
Ond cirkel
Der bliver taget opfølgning af politiets besøg ved husspektakler. Politiet får følgeskab af de sociale myndigheder, når der bliver foretaget opfølgning dagen efter med besøg i det hjem, hvor der har været husspektakler.
- Under denne opfølgende samtale søges der en afklaring eller svar på, hvorfor de involverede parter kommer op at slås med hinanden, så der kan indsættes mere målrettet hjælp for at få brudt den onde cirkel. Vi tror på, det hjælper, meddeler politiet i Nuuk, der understreger, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at anholde den voldelige part i uroen.
- Uanset udfaldet er scenariet hverken rart eller særligt tryghedsskabende for tilstedeværende børn, når de skal være vidner til, at de voksne slås med hinanden eller ødelægger ting i hjemmet, siger politiet, der ønsker alle en tryg og fredelig jul.
Her er et udpluk af ugen anmeldelser og hændelser:
- 23 husspektakler
- 1 husspektakel med børn
- 5 berusere
- 5 voldssager
- 1 trussel på livet
- 1 våbenlovsovertrædelse
- 8 butikstyverier
- 6 tyverier
- 7 indbrud (og forsøg)
- 2 brugstyverier af biler
- 4 sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
- 7 gadeuorden
- 1 spirituskørsel