Husene i Qaanaaq slår revner

En stor del af husene i Qaanaaq er i en særdeles dårlig forfatning. Så dårlig, at adskillige af dem ikke står til at redde.

Kåre Hendriksen fra DTU Artek har gennemgået samtlige knap 250 huse i byen, og hans resultat er nedslående.

- 30 bør rives ned og adskillige af dem er allerede forladt. Yderligere 40 har store skader, men her der mulighed for at renovere husene, siger han.

Det er især i den vestlige, nyere del af byen, at problemerne er alvorlige.

- Stort set alle bygninger i Vestbyen har mere eller mindre sætningsskader. Det gælder også for en del boliger i Østbyen men her oftest i et mindre omfang.

Huse er bygget forkert

Problemet er, at Qaanaaq er bygget på en grusslette og det vil sige direkte på permafrost. I den øvrige del af Grønland bygger man i videst muligt omfang på klipper.

Thomas Ingeman-Nielsen fra DTU's Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg) har undersøgt problemerne med permafrosten i Qaanaaq nærmere.

- Vi har fundet ud af, at den øverste del af permafrosten har et højt isindhold. Når der så sker en opvarmning, smelter isen og husene synker, forklarer han.

Derudover er det en anden mekanisme, der giver sætningsskader i husene.

- Når isen smelter om sommeren, og vandet så igen fryser om vinteren, så henholdsvis sænker og hæver jordbunden sig, forklarer han.

Det er dog ikke en naturlov, at husene slår revner blot fordi de er bygget på permafrost. Det handler også om, hvorvidt man benytter en byggemetode, der er tilpasset permafrosten eller ej. Således har DTU Byg og Anlæg undersøgt to ens huse lige ved siden af hinanden, hvor det ene udviser kraftige skader og det andet kun gør det i mindre omfang. Problemet er den gruspude, der tjener som fundament for husene.

- Mange steder er gruspuden for tynd, og så ser vi disse sætningsskader, siger han.

Et andet problem er, at der er anvendt et forkert materiale, som så at sige suger vand til sig når det fryser. Og så ser man igen den effekt, at jordbunden hæver og sænker sig hen over året.

Boligmangel

Thomas Ingeman-Nielsen og hans hold er nu i gang med at undersøge, hvordan man bør bygge i Qanaaq for at undgå sætningsskaderne. Til det formål måler de blandt andet temperatursvingningerne i jorden for at fastslå, hvordan gruspuden skal se ud, for at undgå skaderne.

Og den viden er der i høj grad brug for. Kåre Hendriksen vurderer i sin undersøgelse, at der bør bygges 60 nye huse i Qaanaaq i løbet af de næste ti år.

- Der er forvejen står boligmangel, og den bliver så forstærket af, at en så stor del af husene er i en dårlig forfatning.

Det er langt fra alle skader på husene, der direkte skyldes sætningsskader. En del af problemet er - ligesom i resten af landet - dårligt vedligehold. Men samtidig hænger de to ting sammen, forklarer Kåre Hendriksen.

- Når man ser, at ens hus år efter år får revner samt utætte vinduer og døre på grund af sætningsskader, så opgiver man til sidste også at vedligeholde dem, siger han.

- Der er huse, der bliver så påvirket af de årlige temperatursvingninger, at vinduerne ligefrem sprækker.