Hundeejer får erstatning for aflivning
Teknik og Miljø i Qeqqata Kommunia beklager skamskydning af hund i Sisimiut. En hund, som efterfølgende blev aflivet med et skud for panden

Det var en fejl, da hundeinspektør i Sisimiut foretog en skamskydning og efterfølgende trak den skamskudte hund ud af sit hundehus for at aflive dyret. Det beklager Qeqqata Kommunia, som efterfølgende har udbetalt erstatning til hundeejeren.
Sagen har været bragt i Sivdlek, som efterfølgende har fjernet artiklen.
Kommunen begrunder, at fejl kan ske, når der ...Med et antal af 1400 hunde i Sisimiut foretager kommunen omkring 190-210 hundeaflivninger pr. år. Der er ingen tvivl om, at hundeinspektørerne gør, hvad de kan for at holde styr på alle hundehold og ejere. Også når der er hunde løse. Men når der er flere hunde som er løse på samme tid, kan der ske disse episoder og fejl. Det kan ikke ses på en løs hund hvem den tilhører, så derfor bruger hundeinspektøren noget tid til at finde en evt. ejermand. Og derfor er det så vigtigt at ejere informere hundeinspektøren så hurtigt som muligt...
Qeqqata Kommunia, området for teknik og miljø, får mellem 75-100 henvendelser om året fra folk, der er utrygge ved løse hunde.
Om sagen skriver Qeqqata Kommunia: ...Inspektøren ser hunden ved Aqqaluartaap Aqquserna og kan se at nogle piger er bange for den. Hundeinspektøren kommer i dette tilfælde tæt på hunden, men at den flytter sig sammen tid med at skuddet falder, er en risiko. Og hunden løb derefter tilbage til sit hundehold og blev angrebet og kom i slagsmål af nogle af de andre hunde.
Hundeinspektørerne har derefter trukket den ud af hundehuset og skudt den for panden...