Ozonlaget
Hullet i ozonlaget skrumper
Internationalt klima-initiativ giver resultat
Det store hul i ozonlaget, der blev opdaget i 1985 og siden har truet livet på Jorden, viser for første gang sikre tegn på at blive mindre. Det er resultatet af et internationalt miljøsamarbejde, der bør inspirere. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag.
Mens næsten alle nyheder på klimaområdet er negative, er kampen mod ozonlagets udtynding en solstrålehistorie. En række initiativer, der blev iværksat i 1980'erne for at redde ozonlaget omkring jordkloden, bærer nu frugt, dokumenterer forskere i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Ozonlaget beskytter livet på Jorden mod solens ultraviolette stråler, der kan ødelægge arvematerialet hos alt levende.Strålerne er hovedårsagen til hud- og modermærkekræft, som har været i kraftig stigning de seneste 30 år. Da forskere i 1985 opdagede et stort hul over Antarktis, blev det betragtet som en alvorlig trussel mod livet på Jorden. Derfor blev den såkaldte Montreal-protokol iværksat. Det er en international aftale om at udfase en række gasser - ikke mindst i køleskabe og spraydåser - som man mente var ansvarlig for nedbrydningen af ozonlaget.
Hullet fortsatte dog med at vokse i størrelse i en række år, efter de skadelige gasser var blevet udfaset, men nu er udviklingen endelig vendt. Hullet i ozonlaget over Arktis bliver mindre og globalt er ozonlagets tykkelse i vækst.
" Vi har ventet længe på at se en effekt af Montrealprotokollen, og nu kan vi ånde lettet op. Den virker! Vi er på rette vej i forhold til at reparere de menneskeskabte ødelæggelser på ozonlaget, og det er da et rygstød i forhold til de mange andre udfordringer med klimaet, vi står overfor, og som kun kan løses i fællesskab," siger seniorforsker hos DMI Niels Larsen til Kristeligt Dagblad.
"Den nye forskning er så solid, at der ikke er nogen tvivl om, at ozonlaget er i færd med at hele. Det 25 millioner kvadratkilometer store hul over Antarktis er således skrumpet med 20 procent de seneste 15 år, hvilket svarer til et areal, der er 100 gange Danmarks størrelse. Alligevel går der mange år, før vi igen er tilbage ved udgangspunktet fra dengang, vi begyndte at bruge freon og de andre farlige gasser, for genopretningen går langsomt. Vi skal formentlig hen i midten af århundredet, før hullerne er helt lukket, og lagets tykkelse er genskabt", siger Niels Larsen.