Hudson er i produktion
Selskabet forventer en fuld idriftsættelse om 4-6 uger og håber på, at det første skib med anorthosit materiale kan sendes til USA i januar
Hudson Resources Inc., meddelte 26 november, at mineprojektet på Qaqortorsuaq er i begyndelsen af driften, skriver Sermitsiaq.
Vejen mellem minen og havneområdet med procesanlægget er nu færdiganlagt, og det første sprængte anorthosit malm er kørt fra minen til procesanlægget, oplyste virksomheden.
Kraftværket er færdigt og operationelt, og knust sten nu bliver ledt ind i anlægget. Test af alt udstyr under belastning og afbalancering af procesanlæggets systemer er ved at ske.
Idriftsættelse på 4-6 uger
Hudson Resources direktør James Tuer kalder denne start på driften for en vigtig milepæl.
- Vi er meget glade for nu at kunne levere vores anorthosit fra minen til fabrikken og se, at den bliver behandlet til vore kunders produkt. Vi forventer, at idriftsættelsen tager cirka 4-6 uger, oplyser Hudson Resources direktør James Tuer på mail til Sermitsiaq og skriver videre, at selskabet er i forhandlinger med afskibere til at flytte den første last af færdigvarer til den amerikanske østkyst i januar.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du har mulighed for at købe avisen her: