Siorarsiorfik
Hovedstadsplan: Tunnel droppes
Noget tyder på at man dropper en kilometer lang tunnel gennem fjeldet Store Marlene. Tunnelen skulle forbinde Nuuk med det nye boligområde Siorarsiorfik.
I et beslutningsoplæg fra konstitueret kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen til Økonomi- og Erhvervsudvalget fremgår det for første gang siden lanceringen af projektet i februar, at der nu opereres med en anden løsning – en vej, der skal gå langs med fjeldet.
Læs også: Grønlands største boligplan ændres – risiko minimeres
Kommunen har muligvis erkendt, at en tunnel-løsning er for dyr i modsætning til en vej, som man kan sprænge sig til langs fjeldsiden, som man kender det fra Alperne.
Det er blot et af de mange reviderede punkter i den store boligplan, som politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget på torsdag skal tage stilling til.
Læs også: Fortsat tårnhøje ambitioner i Grønlands største boligprojekt
Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra konstitueret kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen.