Hovedstadskommune: Bygder skal være billigere

Mens politikerne i Kommuneqarfik Sermersooq har godkendt og lanceret en storstilet strategi for Nuuks fremtid, der omfatter massive investeringer i skoler, institutioner, infrastruktur og boliger, så arbejdes der i kommunen sideløbende på en fremtidsplan for bygderne.

Og her er ordlyden knap så optimistisk, som når omtalen falder på de vækstmuligheder, der knyttes til hovedstaden.

Læs også: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang

Analysen af forholdene i kommunens bygder har nemlig afsløret, at udgifterne til drift af bygderne flere steder er eksploderet. Det fremgår af “En kommune i balance. Bygdesektorplan 2017-2021”, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Rigtig mange flytter væk
En af de helt store udfordringer er, at flere bygder har haft en markant nedgang i befolkningstallet grundet fraflytning. Alligevel, har analysen afsløret, har det vist sig, at udgifterne til drift flere steder er steget.

Det gælder blandt andet bygden Kulusuk, der i dag har 249 indbyggere. Omkostninger pr. indbygger, der omfatter blandt andet drift af daginstitution, skole og ældreforsorg, men ikke for eksempel administrationskontorerne, ligger årligt på 29.300 kroner per indbygger. Det er en stigning på 20 procent siden 2009, selvom der i samme periode er sket et fald i bygdens indbyggertal på 17 procent, fremgår det af beregningerne i bygdesektorplanen.

Stigning i udgift på 66 procent
Værst står det dog til i bygden Isertoq, der ligger cirka 80 kilometer syd for Tasiilaq.

Læs også: Tag ansvar for egen kommune

- Henover perioden fra 2009 til 2012 har Isertoq oplevet den største procentvise fremgang i udgiftsniveauet af alle bygder og har således det største omkostningsniveau pr. indbygger af de østgrønlandske bygder til trods for at bygden også oplever den største tilbagegang i indbyggertal sammenlignet med de resterende østgrønlandske bygder. Noget kunne tyde på, at omkostningsniveauerne ikke bliver reguleret i forhold til den store fraflytning, som bygden oplever, står der i planen.

Hver indbygger i Isertoq koster årligt 35.200 kroner i bygdedrift, hvilket er en stigning på 66 procent siden 2009.

For at dæmme op for den udvikling bliver det sandsynligvis nødvendigt at sænke serviceniveauet, lyder konklusionen.

Læs også: Arbejdsgruppe skal se på udflytning af selvstyreejede selskaber

- Ved at vurdere omkostningsniveauerne og evt. definere service niveauer for bygderne, kan omkostningerne formentlig tilpasses den faktiske tilstand, fremgår det af bemærkningerne i planen.

Skal selv tage ansvar
Med den nye strategi for bygderne skal der også gøres op med det faktum, at “bygderne har været vant til, at der følger penge med initiativet - ovenfra og ‘ned’”, står der.

- Bygderne anerkender og anerkendes for eget ansvar for udvikling, lyder for eksempel en af målsætningerne for kommunens bygder.

Blandt andet ønsker man et “task force af yngre mennesker” der kan inspirere andre til at “udnytte nogle at de tilstedeværende resourcer”.

Også planer for investering
I sektorplanen fremgår det også, hvordan Kommuneqarfik Sermersooq overvejer at prioritere de fremtidige investeringer i bygderne.

Læs også: Wæver: - Asii i Eventyrland

Det drejer sig i år om blandt andet bygningssaneringer i Sermiligaaq, en mulitbane i Isertoq, opførelse af et servicehus i Kulusuk, oprydning på dumpen i Tiilerilaaq, anlæggelse af fodboldbane i Kuummiut, projektering og anlægsopgaver for 11,5 millioner kroner i Qeqertarsuatsiaat og en spildevandsplan i Kapisillit.