Holdt fyringer efter snyd hemmelige for ledelsen

Ligesom når skoleeleverne skal til eksamen og have testet deres kundskaber, før sommeren for alvor kan nydes, har kommunerne også fået deres kundskaber testet.

Kommunerens eksamen er ganske vist sket tidligere på året, men det er først nu, at offentligheden har lov til at se, hvor godt eller skidt kommunerne udfører deres rolle.

Læs: To-cifret millionoverskud i Sermersooq

Kommunernes censor er en gruppe uafhængige revisionsselskaber.

De gransker, hvorvidt kommunerne er gode til at holde styr på vores alle sammens penge og forvalte deres ansvar indenfor blandt andet socialsager.

Fra røde ører til ros
Tidligere har Kommuneqarfik Sermersooq forladt eksamensbordet med røde ører.

Økonomien og forvaltningen har sejlet. Der skal rettes gevaldigt op næste år, lød budskabet fra revisorerne. Men indenfor de to seneste år, har landets mest folkerige kommune modtaget rosende ord fra revisorerne.

Ikke meget kritik
Den seneste gennemgang fortsætter de gode takter.

Kommuneqarfik Sermersooq har gang i en løbende forbedringsindsats med markante resultater.

Revisorerne har få kritiske bemærkninger og tilføjer i de fleste tilfælde, at de også kan se, at kommunen forsøger at gøre kål på de værste fejltagelser i driften.

Slutspurt mod årsafslutning
Om end censorerne i skikkelse af revisorerne Bo Colbe og Peter A. Wistof fra revisionsfirmaet Deloitte bemærker, at ligesom en skoleelev ikke blot skal anstrenge sig op til eksamen, men følge reglerne og være flittig hele året rundt, så gælder det samme for kommunens ansatte.

- Det er vores opfattelse, at forbedringen på området i overvejende grad skyldes en større indsats i forbindelse med årsafslutningen, mens den løbende kvalitetssikring af afstemningsmaterialet fortsat er mangelfuld. påpeger de to revisorer i deres gennemgang.

Stramninger på det sociale område
Et vigtigt sagsområde, som tidligere har været stærkt kritiseret, er de sociale sager.

Her opdagede revisorerne, at kommunens folk havde for uvane at forlægge papirer i sager, der kunne dreje sig om børn.

Læs: Over 500 børnesager i Tasiilaq

I 2014 lavede revisorerne en stikprøvekontrol på manglende sagsdokumentation i sociale sager. Det viste sig sværere end gjort.

Revisorerne modtog simpelthen ikke de papirer, som de ønskede, da de bedte om dem ved de kommunale kontorer i Paamiut og Tasiilaq.

Den misere er der sidenhen blevet rettet op på, fremhæver revisorerne.

Brættet er et problem
Var der tale om en reel eksamen, kunne Kommuneqarfik Sermersooq dog ikke få topkarakter.

Der er stadig behov for forbedringer og specielt tre områder trækker den samlede karakter ned.

Det nye bræt i Nuuk bymidte er et smertensbarn. Eller måske mere præcist et forsømt barn.

Skjult fiskeøkonomi
For hvordan det egentlig går med driften af brættet er omgærdet af masser af ubesvarede spørgsmål.

Centralt står, at lige siden 2011 har revisorerne ønsket at se det separate regnskab for Brættet. Et sådan regnskab skal blandt andet omfatte udgifter til løn til medarbejderne Brættet og indtægter fra de fisk, som der bliver langet over disken.

Men et sådan regnskab har revisorerne altså måttet sukke efter i fire år. Den seneste revisionsgennemgang er ingen undtagelse, kritiserer Peter A. Wistoft og Bo Colbe.

Læs: Fremtiden for Nuuks nye bræt er endnu ukendt

- Vi har fået oplyst, at der foreligger en driftsaftale mellem kommunen og Brættet, men har ikke modtaget denne. Vi anbefaler at regnskaberne snarest muligt udarbejdes og godkendes internt i kommunen, således at det kan sendes til revision, understreger revisorerne.

Fejl i lønberegninger
Et andet kritikpunkt er, at der fortsat er fejl i lønberegninger og deraf følgende mange udbetalinger af á conto-lønninger og korrektion af lønberegninger.

- På trods af, at der løbende arbejdes med styrkelse af kommunens lønadministration, viser revisionen af årsregnskabet for 2015, at flere af de anførte kritikpunkter fortsat er gældende, bemærker revisorerne.

Snydere flyver under den store radar
Endelig opdagede revisorerne, at i 2014 var der sager, hvor nogle medarbejdere havde begået bedrageri og derfor var blevet bortvist.

Men sådanne sager blev ikke bragt videre op i systemet. Direktionen og revisionen fik altså ikke kendskab til dem.

Problemet gentager sig i 2015. Der er vel at mærke tale om enkeltsager, men der er stadig tale om en svaghed i systemet, påpeger Peter A. Wistof og Bo Colbe:

Får ikke noget at vide
- Under udførelsen af revisionen er vi blevet opmærksom på enkeltsager med medarbejdere, der er afskediget som følge af faktisk foretagne besvigelser eller mistanke om besvigelser, uden disse sager er blevet oplyst til revisionen.

- Det er vores opfattelse, at det er et udtryk for væsentlige mangler i de informationer, der tilgår ledelsen, når ledelsen ikke er bekendt med sådanne sager og dermed ikke får mulighed for at sikre, at der ageres på de svagheder i de interne kontroller, der muliggjorde besvigelserne, skriver revisorerne til Sermersooq.

Læs: To-cifret millionoverskud i Sermersooq