valg

Højskole risikerer at gå glip af fondsmidler

Knud Rasmussenip Højskolia risikerer at gå glip af fondsmidler på 5 millioner kroner på grund af udskrivelse af valg

Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut har hårdt brug for renovering
Offentliggjort

‘Livets skole’, Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut har hårdt brug for renovering, hvor en stor del af Højskolens indkvarteringsdel i dag er lukket på grund af skimmelsvamp.

En renovering der senest er blevet vurderet til at ville koste 22 millioner kroner.

Og Knud Rasmussenip Højskolia har sikret de første 7 millioner kroner fra to fonde. De to fonde er AP Møller Fonden, der har givet tilsagn på 5 millioner kroner og Augustinus Fonden, der har givet tilsagn på 2 millioner kroner.

Men de to fonde har hver stillet krav om, at renoveringsmidlerne skal sikres brug med andre ydere til hele renoveringsbehovet indenfor et bestemt tidspunkt. Og for AP Møller Fondens vedkommende skal fondsmidlerne på 5 millioner sikres brug inden udgangen af december.

Kan gå glip af fondsmidler på grund valg
Og nu frygter Knud Rasmussenip Højskolia at skolen vil gå glip af fondsmidlerne på grund af udskrivelse af valget til Inatsisartut.

For Grønlands Selvstyre har nemlig før udskrivelsen af valget oplyst Knud Rasmussenip Højskolia, at Selvstyret er villig til at påtage sig den resterende byrde på 15 millioner kroner til renoveringen, men:

- Vi fik meddelelse fra Departementet for uddannelse, at finansudvalget har været tæt på at behandle renoveringssagen. Men at denne nu er blevet udsat på grund af valget, siger forstanderen i Knud Rasmussenip Højskolia Lise Lennert Olsen, og hun fortsætter:

- Og netop på grund af valget, så risiker skolen at gå glip af fondsmidlerne fra Augustinus Fonden, da fonden har givet os en deadline til udgangen af december.

Knud Rasmussenip Højskolia får driftstilskud fra Grønlands Selvstyre. Et driftstilskud der ikke er blevet reguleret i flere år. Og da højskolerne selv må stå for vedligeholdelse af bygningsmassen, har højskolen nedprioriteret renoveringsbehovet.

Det er hensigten at Grønlands Selvstyre skal overtage Knud Rasmussens bygninger, når Selvstyret yder støtte til renoveringen. Men nu er det usikkert om højskolen overhovedet vil få midler til renoveringen, nu hvor højskolen risikerer at gå glip af fondsmidlerne på 5 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS