Højesteret: Fjernelse af bryst var i overensstemmelse med regler

Sagen har kørt en lang vej gennem systemet. I 2009 traf patientklagenævnet sin afgørelse, i 2013 traf Retten i Grønland sin afgørelse, i 2014 faldt der dom ved Landsretten og i dag dømte Højesteret i sagen.

Og Højesteret er enig med de lavere instanser. Den behandlende læge og sundhedsvæsenet var ikke forpligtet til at informere om muligheden for en brystbevarende operation.

Grønland prioriterer selv
Og dermed var det i orden, at kvinden fik sit bryst fjernet selvom der fandtes en bedre behandling i Danmark. Højesteret konkluderer imidlertid, at det ikke var muligt at tilbyde en brystbevarende operation til den pågældende patient i Grønland tilbage i 2005.

Retten henviser desuden til at sundhedsområdet er hjemtaget.

- Det tilkommer derfor de grønlandske myndigheder at fastlægge sundhedspolitikken i Grønland, og herunder – efter en politisk prioritering af patienternes behov i forhold til det grønlandske samfunds ressourcer – at fastlægge, hvilke behandlinger der af det grønlandske sundhedsvæsen skal tilbydes i eller uden for Grønland, skriver Højesteret i sin begrundelse.

Den stadfæster derfor den dom, som først Retten i Grønland og siden byretten nåede frem til.

Ingen oplysning om brystbevarende operation
Sagen starter i 2005, da kvinden får fjernet sit højre bryst og 17 lymfekirtler på Dronning Ingrids Hospital.

Siden bliver hun opmærksom på, at der i Danmark er mulighed for brystbevarende operationer. På det tidspunkt blive omtrent halvdelen gennemført som brystebevarende. Derfor mener hun. at den behandlende læge burde have fortalt hende om denne mulighed inden hun indvilligede i at blive opereret.

LÆS: Brystkræft-screening er for dyr

Nævn mener behandling ikke er muligt i Grønland
I sin afgørelse når patientklagenævnet imidlertid frem til, at den brystbevarende behandling ikke var realistisk for en person bosiddende i Grønland, da man ikke kunne tillbyde den nødvendige efterbehandling i form af blandt andet regelmæssige mammografi-undersøgelser og strålebehandlinger.

Og når det ikke var muligt, så var lægen heller ikke forpligtet til at fortælle om det, er nævnets konklusion.

Overlæge mener brystet kunne have været reddet
Det opsigtsvækkende er, at nævnets egen sagkyndige, overlæge Peer Christiansen er rygende uenig. Han mener frem for alt, at hun ikke blevet undersøgt grundigt nok inden operationen.

- Overlæge B har ikke fulgt de gældende danske retningslinjer for behandling af sygdommen brystkræft ved sit oplæg til A om muligheden for operation, lyder hans klokkeklare konklusion overfor patientklagenævnet.

Den grundige diagnose, der ville have været nødvendig kunne dog ikke gennemføres i Grønland.

Peer Christiansen fastholder dog også overfor Retten i Grønland, at han mener, at patientklagenævnet tager fejl.

- Der har ikke været tale om en stor svulst, og man ville normalt kunne fjerne den ved en brystbevarende operation. Under de givne muligheder har det været den korrekte behandling, forklarer han til retten.

LÆS: Brystkræft på fremmarch i Grønland

Dom: lægen behøvede ikke at informere
Retten i Grønland viser i sin begrundelse forståelse for, at kvinden gerne ville have kendt til muligheden i Danmark

- På baggrund af oplysningerne om forundersøgelsens og den brystbevarende operations udbredelse i Danmark og oplysningerne om de internationale guidelines, finder retten det forståeligt, at patienter i Grønland kunne have en forventning om at blive informeret om alternative selvbetalte behandlinger i Danmark, selvom det ikke var muligt at tilbyde behandlingen i Grønland, står der i begrundelsen.

Alligevel fastslår den, at det er de grønlandsk betalte behandlingsmuligheder, som lægen er forpligtet til at fortælle om.

- Der findes imidlertid hverken i lovens forarbejder eller i praksis grundlag for at antage, at lovens forpligtelse til at informere patienter kan strækkes længere end til at omfatte forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, der kan tilbydes i Grønland, eller som sundhedspersonalet i Grønland har mulighed for at henvise til i Danmark, lyder det i begrundelsen for dommen ved Retten i Grønland.

Og det er den konklusion, som både Landsretten og Højesteret er enig i.