Hjemløse hjemtagelser

Der pustes i trompeten for selvstændighed. Men hvorfor er der så ingen nye hjemtagelser – forudsætningen for statsdannelse? I et interessant dokument findes en delvis forklaring.

Alle Inatsisartuts partier ønsker flere hjemtagelser, men det er en kompliceret proces at hjemtage et område. Det kan være dyrt, det forudsætter kompetencer, som ikke altid er fuldtud til stede.

Der var engang, hvor drømmen var at blive et slags arktisk Saudi Arabien. Hvor olien blev pumpet op fra undergrunden og havbunden i multi-milliard-klassen, og indtægterne herfra kunne sprede større velstand og håb.

Det skriver avisen AG.

Da selvstyret blev indført i 2009, og råstofområdet blev hjemtaget, var de mest inderlige forventninger, at pengene i løbet af en overskuelig årrække ville begynde at rulle ind i landskassen. At der ville ske store forandringer.

Men sådan kom det som bekendt ikke til at gå, om end der dog kom efterforskningsindtægter i nogle år.

- Set i bakspejlet var det nok en smule naivt af datidens politikere at gå all-in på et oliefund, lød det fra Jens-Frederik Nielsen, da Demokraterne satte hjemtagelser og selvstyreloven til debat i Inatsisartut.

Og nu er dén drøm parkeret.

- Et oliefund er blevet komplet umuliggjort, fordi Naalakkersuisut har besluttet, at vi i Grønland er de eneste i verden, der ikke må tjene penge på olie, bemærker Demokraternes formand.

Læs hele artiklen i seneste udgave af AG. Du får adgang her:

Powered by Labrador CMS