Julemusik

Hinnarik Meeqqallu udgiver jule-cd

Hinnarik Meeqqallu udgiver cd’en med titlen ’Merry Hinnarik and a happy new you’

Der er 10 sange i alt i ’Merry Hinnarik and a happy new you’
Offentliggjort

Det er december, og det er snart jul.

Overalt ses julestjerner i alle hjem, julepynt i hver gade, og i butikkerne dufter der af julesmåkager, uhmm! Og nu kan de små og ikke mindst de barnlige sjæle også synge med, da Hinnarik Meeqqallu udgiver en jule-cd for hele familien.

Der er 10 sange i alt som ’Qalianiippoq nissimaaq’ (På loftet sidder nissen) og ’Nissimaap nulia’ (Julemandens kone). Hinnariks kendte stemme og de legende lette toner giver den barnlige sjæl mulighed for at synge med. Hinnarik holder nemlig også jul.

- Julen er til for alle, uanset hvor man er, og om man er alene eller sammen med sine nærmeste, fortæller en glad Hinnarik.

12-årige Heidinnguaq Jensen fra Nuuk har også bidraget med en julesang om afsavn med titlen ’Marluulluta’ (på dansk ’Os to’). Den skrev hun, da hun blot var 11 år.

Udover de kendte sange og Heidinnguaq Jensens sang har Angajo Lennert-Sandgreen selv skrevet tre sange. Man kommer helt i Disney stemning over ’Sumiluunnit Juulli ataasiuvoq’ (på dansk ’Julen er hos alle’). Og så er Miki fra den populære ’Tammartagaq’ julekalender også med som gæst.

Powered by Labrador CMS