USA
Hillary Clinton sagsøgt
Forældre til dræbte vagter i Benghazi i Libyen mener, at udenrigsministeren førte islamister på sporet
Forældre til to vagter, der blev dræbt under et angreb på et amerikansk konsulat i Libyen i 2012, sagsøger den amerikanske udenrigsminister og demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton. Hun anklages for at være skyld i mændenes død.
De henviser til hendes 'ubesindige' håndtering af hemmelige dokumenter. Det skete på en privat e-mail-server, mens hun var minister.
Skødesløs
FBI afgjorde tidligere på sommeren, at Clinton havde været 'ekstremt skødesløs' ved at bruge den private server til fortrolige dokumenter.
FBI så derimod ikke noget grundlag for at indlede en straffesag mod hende.
Ambassadør dræbt
Men Clintons republikanske fjender har forsøgt at holde kontroversen i live. Blandt andet ved at sætte det i forbindelse med det islamistiske angreb i Benghazi i 2012. Her blev også den amerikanske ambassadør Christopher Stevens dræbt.
Forældrene til de to dræbte amerikanske sikkerhedsvagter siger i deres søgsmål, at terroristerne vidste, hvor mændene befandt sig. Det kunne de finde ud af via oplysninger fra Clintons private server.
Rejseplan
- Det er højst sandsynligt ud fra den stævnede Clintons historie med ubesindig håndtering af hemmelige oplysninger, at den stævnede Clinton som udenrigsminister sendte og modtog informationer om ambassadør Christopher Stevens og herunder om udenrigsministeriets aktiviteter og hemmelige operationer, som de afdøde var en del af i Benghazi i Libyen, fremgår det af søgsmålet.
Det fremgår herefter af søgsmålet, at "islamiske terrorister var i stand til sikre sig ambassadør Christopher Stevens rejseplan".
Farlig mission
Stevens familie har opfordret til, at man ikke giver Clinton skylden for, at de fire amerikanere blev dræbt i Benghazi. For de vidste, at de var på en farlig mission.
- Jeg kan ikke se, at det er nyttigt at blive ved med at kritisere hende. Det er meget uretfærdigt, sagde søsteren, Anne Stevens, tidligere på sommeren.
Clinton er sagsøgt ved en distriktsdomstol i Washington D.C.
/ritzau/AFP